Paafuglen spanker i Gaarden omkring,
aristokratisk er hele dens Sving,
med dumme Øine den om sig gloer,
høit over Alt den sig hævet troer.
Ud folder den Halens Blomsterhjul
og skriger ud af det prægtige Skjul:
„Se, af Juveler straaler min Dragt!
Blændes I ei af min Farvepragt?”
Du tossede Dyr kan længenok gale!
Dit indbildske Kræ, Du er jo kun Hale!