Du stirrer ud i Verden
med vildt bevæget Sind,
midt i den glade Færden
for Livets Glæde blind.
Din Tanke sig forvirrer
i sælsomt Trylleri.
Gorgonen paa Dig stirrer
og spærrer Vei og Sti.
Lad Perseussværdet suse
med uforfærdet Mod,
og Rædselens Meduse
skal segne for din Fod!
Af Gorgoblodet springer —
o, underfulde Syn! —
en Hest med stolte Vinger,
som af en Sky et Lyn.
Lad Pegasus Dig bære
fremad i driftig Flugt!
Med Sorgernes Kimære
Du let paa den faaer Bugt.
Ja, hvad Du end maa lide
paa Verdens vilde Ø,
holdt Speilet for din Kvide,
da maa den blegne, døe!
Som Basilisken taaler
den ei at se sig selv.
I Morgenrødens Straaler
Du staaer med luttret Sjæl.