Naar Sommersolen høit paa Himlen staaer
og venlig ind ad Ruden titter,
bevæget og uroligt Hjertet slaaer,
som Fuglens i et Bur bag Gitter.
Vor kvalme Stue bliver os saa trang,
og Tiden falder os saa lang, saa lang.
Lystig med Sang
styre vor Gang
vi udad, udad i det Frie.
O, stolte Hav, baade stærkt og blødt,
hvis Brusen os imøde toner!
O, Bøgeskov der os vinker sødt
med dine fulde, grønne Kroner!
O, gyldne Kornmark, der i lune Vind
med dine Vipper bølger ud og ind!
O, Lærkesang
høit over Vang!
Ja, der er deiligt i det Frie!
O, hvilken frisk og balsamisk Luft
slaaer vore Kinder imøde!
O, hvilken krydret, ætherisk Duft
af Blomster, hvide og røde!
I Sommerskolskin, under Himlens Blaa
vi juble maa med alle Fugle smaa.
Høit paa vore Gang
lyde vor Sang:
O, der er deiligt i det Frie!