To Billeder for Aandens Øie træde.
I jordisk Glorie straaler høit det ene,
det andet aabner blidt en himmelsk Scene.
De fylde mig med vidt forskjellig Glæde.
Se! Paa Bukefalos, som Pil fra Bue,
med Sværd i Haanden Alexander farer
fremad igjennem Fjendens tætte Skarer,
i Øiet flammer Heroismens Lue.
Se! Paa et Æsel drager Fredens Bringer
ad palmestrøede Veie op til Byen
Jerusalem, imedens imod Skyen
Hosianna fra de fromme Læber klinger.
Navnkundig Hesten er, som Helten fører;
Bukefalos er høit i Alles Munde.
Men Æslet i Judæas stille Lunde,
skjøndt uden Navn, dog dybere mig rører.
En Helt skal paa Bukefalos sig svinge —
saa toner det, som fra en aandfuld Mythe,
hvortil jeg, stille, tankefuld, maa lytte —
men Kristoforos vorder kun det Ringe.