„Der Staatshämorrhoidarius.”
F. Th. Vischer.
„Det er et Slags Krebsdyr, som i deres Ungdom svømme frit omkring, men, efter at have sat sig fast, iføre sig det Skaldække, der giver dem et fra de frit bevægelige, normale Krebsdyr saa forskjelligt Udseende.”
Chr. Lütken.
Jeg sidder blandt skimlede Acter,
bøiet, vissen og sløv.
Over min Ungdoms Drømme
ligger Kontorets Støv.
Mellem den muntre Verden
rager Etatsraaden op,
som Bjerget, der stiger mod Skyen
med evig Sne paa sin Top.
Men dybt under Asken ulmer
endnu den stærke Glød.
Jeg gribes lidt af Vemod
og bliver saa barneblød.
Da leger jeg atter i Hjemmets
milde, velsignede Læ
under Moderøinene klare,
paa Bedstefaders Knæ.
Og frem under Jøkelisen
bryder min Ungdoms Ild;
og jeg kan endnu sværme,
bakkantisk, stormende, vild.
Jeg sidder blandt raske Svende
og løfter Glasset høit,
Viserne runge lystigt,
og Ordene falde drøit.
Jeg slynger min Arm om Hende,
der rev mig saa mægtigt hen ...
og vaagner op i Kontoret —
Etatsraad og Pebersvend!
Mellen de skimlede Acter
sidder jeg, bøiet og sløv;
men Sjælen har endnu sit fine
Sommerfugl-Vingestøv.