De Danske og deres Konge(En Skizze fra den 11 Februar 1659)Alt reiser Vint’ren sit hvide Telt;Med Iis ligger lille og store Belt;Men Danmark stoler paa Herren.See Svensken ligger for Kjøbenhavn,Han stoler saa trygt paa sin Magt, sit Navn,Men Danmark stoler paa Herren.I Byen hersker den bittre Nød,Saa haardt den alt trues med Hungersdød;Men Danmark stoler paa Herren.Den hele Forstad er lagt i Gruus,Høit Flammerne hvirvle fra Herrens Huus.Men Danmark stoler paa Herren.Den danske Konge paa Volden staaer,De gloende Kugler om Helten flaaer,Men Danmark stoler paa Herren.Alt eier Fjenden den hele Ø;Men Fredrik svoer: i sin Rede at døe;Og Danmark stoler paa Herren.Enhver vil stride, trods Kjøn og Stand,Hver Mand er en Helt, hver Qvinde en Mand,Og Danmark stoler paa Herren.Sin Liigskjorte1 drager nu Svensken paa;Som Dødningskarer i Sneen de gaae,Men Danmark stoler paa Herren.De levende Sneemænd storme paa Stand,Men Qvinden dem smelter med sydende Vand,Trygt Danmark stoler paa Herren.De Svenske storme med Larm og Skrig,Men synke i Sneen som blodige Liig,Thi Danmark stoler paa Herren.— Snart toner te deum som Hjertets Tolk,Og Kongen knæler med al sit Folk;For Seiren takke de Herren.