Stormen paa København
D. 11. Februar 1659
D. 11. Februar 1659
Kantate i Anledning af 250 Aars Dagen
Kantate i Anledning af 250 Aars Dagen
I
Danmark laa plyndret,
saaret og sondret,
Lykken var bristet —
Skaane var tabt.
Horden fra Sverrig
havde forladt os,
Nederlag, Nedgang
lammede alt.
Ak, da løb Rygtet:
Han, som vi frygted,
Krigskongen, Ulven,
kommer igen.
Og han har sagt det:
Se, jeg er Dommen!
Dansken skal knuses,
Danmark skal dø!
II
Han drog mod København og afslog Fred.
Han kom med blodigt Smil som Danmarks Bøddel
Een By er nok — den paa den anden Bred!
Hvad nu er dansk, skal vorde svensk — hver Tøddel
Da saa de skælvende som i et Syn
Trældoms og Armods usle Liv paa Jorden.
Da tændtes der i Angstens Mulm et Lyn —:
Se Rigets Stad — den stolteste i Norden!
Halvt ubefæstet, uden Garnison
laa den som letkøbt Bytte for en Fjende.
Og dog — det var vel værd paa Bastion
og Vold at slaas for det, der var derinde . . .
Og Kongen vied sig til Kamp og Død.
Og Dronningen stod staalhaard ved hans Side.
Og med én Mund fra Borgerhoben lød:
Kong Kristians Søn — vi ville med dig stride!
Dér mødtes Borger første Gang med Drot —
han gav dem Adelsret og eget Styre.
Han gav dem Frihed paa sin Faders Slot,
i Farens Stund, da frie Mænd var dyre.
Saa tog de fat — i Hast, med sikker Haand.
De Folk fra Værksted og fra Boder kendte
Borgmesteren, Hans Nansens djærve Aand
i Dagens Færd — han var i, hvad der hændte.
Men Ulrik Kristian — Løven — førte an.
Af Mænd som han for faa har Danmark ejet!
Hvad ingen turde drømme, drømte han.
Der lyste Sejer, hvor hans Fjerbusk vajed.
Som Hyrden vaaged han. Han bygged op
Forsvar og Tro — selv mærket til at falde.
Den Feberbrand, der martrede hans Krop,
var som en Ild, der lued for dem alle.
Hans Sjæl var Storm —: Velan, I valgte Krig!
Og Gud og jeg skal frelse jer i Nøden!
Men, husk det — Sejren købes kun med Lig!
Vi slaas for Danmarks Land — vi slaas til Døden
III
Store Tid, hvor tusind Hænder
rejser det, der faldt!
Ungdomstid, hvor Livet brænder
trodsigt gennem alt!
Friske Hjerter, stærke Sjæle —:
Hvad du vandt, skal ingen stjæle,
hvad du har, bevar, forsvar det —
det er dig, der har det!
Kæmped Kongen for sin Krone
og sin unge Søn?
Borgeren for Hus og Kone
og sin Fremtidsløn?
De var ét, de vidste alle,
faldt de, vilde Danmark falde.
Samlet her var Rigets Vaande,
her drog Folket Aande!
Lange, trange, tunge Dage
i en stænget By.
Sots og Sults og Kuldes Plage
og det svenske Bly.
Mangen gik dog til sin Gerning,
munter som til et Slag Terning,
stod paa Vagt i Stjerneskinnet
med en Sang i Sindet.
IV
Fjenden, som hærged os
grum fra sin Lejer,
bløder hans Bringe af
danske Slag?
Kommer han, stormer han —
Herre, skænk os Sejer!
Frels os fra Ulven paa
Kampens Dag!
V
«En Fakkel i den ene Haand,
en Kaarde i den anden!»
— Dér stod Soldat, Student og Svend
ved Siden af hinanden.
Dér stod med Spyd og Partisan,
med Sten og Haandgranater
de københavnske Borgermænd
mod Svenskernes Soldater.
Det var den Kamp, det var det Blod,
de havde ventet længe.
— Dér stod, med Ild paa Stok og Stang
selv Oldinge og Drenge.
Og Kvinderne stod ogsaa dér —
dér vilde de nu være.
De bragte Svensken deres Bryg,
de kogte ham i Tjære.
Kong Frederik gik fra og til,
i Kulde og i Hede.
Nu spilled de det store Spil
om Danmarks gamle Rede.
Og Sneen føg, og Kugler fløj.
Paa Rigets Vold, den hvide,
paa Is og Snemark skinned rødt
et Raal ved Midnatstide.
Ad hundred Stiger kom de nær
i deres hvide Kapper.
De styrted ned, de klatred op —
de døde danned Trapper.
Kun én kom op paa Stadens Vold,
der faldt han, gennemstukket.
Med Front mod Ild og Staal og Stor
stod Kæden atter lukket.
Da Dagen randt, var Ryen frelst —
da knæled Voldens Skarer:
Vor Gud han er saa fast en Borg,
han kan os vel bevare . . .
Da faldt de store Klokker i,
en Jubel steg i alle —:
Saalænge denne Stad er fri,
kan Danmark ikke falde!
VI
Svea, du stolte! Striden er endt,
brudt er det Sværd, som mod Frænde var vendt
Glemt er det tabte
i Skyggen af det skabte,
Lys er i Aanderne og Hjerterne tændt!
Varmet af Solen, regndugget gror
Goternes Drøm af den ældgamle Jord.
Kraft, der er næret
af Helte, som har været!
Aand, der er én kun i det tredelte Nord!
Danmark, din Fane, snehvid og rød.
dyb er dens Tale om Sejer og Død!
Frem den os maner
ad aldrig traadte Baner,
højt har den vajet over Sjæle i Glød!
VII
Ja, vi vil ikke glemme
hin Tids beruste Mod
og hine Mænd, som dengang
slog Vagt om Træets Rod.
Nu bærer Træet Krone,
nu vugges Blad ved Blad —
et Sus, en gammel Tone
fra vore Fædres Stad!
Matros, Student og Junker,
for os de Vaaben bar.
Den By, hvor nu vi lever,
blev skabt hin Februar.
Og Borgeren, den ringe,
der stred for København,
erobred med sin Klinge
for Borger Herrenavn.
Nu er det længe siden,
halvtredjehundred Aar;
men Tider dør, og andre
erindres og bestaar.
Det er af hine Minder,
der som en ensom Skat
lig store Stjerner skinner
i Danmarks tunge Nat.
Vi stirrer op og glemmer
den sorte, triste Kvæld,
vi bader vore Øjne
i disse gyldne Væld,
vi løfter vore Hjerter
og Tanken, der fór vild,
mod hine høje Kerter
for Livets stolte Ild!