H.C. Andersen (1805–75)

Fastelavn idyllisk staaer med sin Gaas i Haanden,¹

Og foruden Bollerne faaer man lidt for Aanden.

Midt paa Kjøbsted-Torvet hist, seer man Tønden hænge.

Byens ædle Borgerskab og de vorne Drenge

Slaae paa Tønden stærke Slag saa ihast den knækker,

Den som slog det sidste Slag man en Krone rækker.

Inde nu han hædres skal høit med Sang og Drikken,

Og i Toget tør han gaae lige ved Musikken.

Der er baade Violin, Tromme og Skalmeie;

Mildt han hilser rundtomkring, Byens Damer neie.