En skyet, guulgraa Luft saa tung og hed
Beaander mig med Ørknens tørre Aande.
I Træthed og i Angst jeg knuges ned;
Er der en Opiumsdrøm i denne Vaande?
Fata Morgana, yppigt, dejligt skabt,
Staaer med sin hede Viin foran mit Leje.
En Lædskedrik, ak, den har Skaalen tabt;
Erindringen derom er kun mit Eje. —