H.C. Andersen (1805–75)

Maimaaned pynter med Grønt vore Skove,

Sangeren fødes, ja, det er en Fest!

„Flyv Fugl, flyv over Furresøens Vove!”

Syng Du med os, Du synger dog bedst.

Flammen i Øiet er vore Kjerter,

Guldet vi bringe er kun en Sang,

Men den er født i svulmende Hjerter,

Mere end Guldet er Hjerternes Klang!

        Du skildred’ os Jennaros dybe Sjæl,

        Hvad Broderhjertet føle kan og lide,

        Du med Corsarerne en stormfuld Qvel

        Lod os paa høie Tonebølger ride.

        Hvad Bonden følte ved Kong Fredriks Grav,

        Hvad en Skjærsommer-Nat ved Gurre vækker,

        Du os i sikkre Tone-Omrids gav!

        Dyb Sørgemarschen lød, de Dødes Rækker

        Gik med bag Baaren op af Kirkens Gang,

        Da dybt for Kunstens Heros Orglet klang!

        Et Hav af Toner med din Sjæl blev født,

        Det svulmer høitidsfuldt, det smelter sødt.

        Vi skue op til Dig i Toners Rige

        Vi slutte os til Dig ved Hjertets Slag,

        Du blev ved Viv og Børn den Lykkelige,

        Som ved din Kunst! — Hver Dag er Festens Dag!