Lette og luftgraa Maager
over de øde Vaager.
Alle de lænkede Skibe
drømmer i tætte Taager,
drømmer, de løfter og sænker
Stævnen, hvor Sydhavet stænker,
inderst i Søvnen løsnes
alle de tunge Lænker.
Ind under Sangoagribe
fløjter en Drømmepibe,
under de grønne Kyster
sejler befriede Skibe.
Dage, mørke, blide,
saa nær ved Juletide,
læg Eders Haand paa Smerten
her i den venstre Side.