Foraaret og Døden
Til min Solsort
Til min Solsort
Over Aftenhimlen hen
sejler tyst en Maane,
det er blevet Vaar igen,
alle Skygger blaane,
Stjernen blinker fjern og fri,
hver en Birk jeg gaar forbi,
lader Løvets fagre
Musseliner flagre.
Vinden er saa sval og ren,
Herre Gud, du fjerne,
gav du mig for Hjertets Mén
denne skønne Stjerne,
glæded du mit usle Støv
med en Sang i Birkeløv.
Tvi, hvis Kny og Klage
endnu er tilbage.
Selv den stadige Gesel,
Døden ved min Side,
har i denne rene Kvæld
Vaarens Smil, det blide,
og jeg nikker til ham hen:
fryser du, min stakkels Ven,
griber med min Varme
om hans kolde Arme.
Intet er i Aften tungt,
bøjet og bedrøvet,
o endnu er Hjertet ungt,
brusende som Løvet,
i dets Dybder Fuglen slaar:
jeg vil synge tusind Aar
om den lyse Vove,
om de dybe Skove.