Tag ei fra mig dine kjære Hænder!
Vend ei bort dit milde Frelser-Øie!
Naadig du paa Korset Hovdet bøie
For min arme Sjæl, som syndig brænder.
Sundhed, Ro og Fryd sig fra mig vender.
Paa min Ungdoms før saa stille Høie
Vilde Furier med Fakler støie.
Elskov ei mit dunkle Aasyn kjender.
For os alle bløder du og lider;
O jeg slog dit Bryst en blodig Vunde,
Da jeg brød af Syndens hede Frugter.
Angerfuld den svage Haand jeg vrider,
Øiet ei for Nag og Qval kan blunde —
Frels mig, frels fra disse Slangebugter!