Som Maanen lyste Lampen,
Hvor vi fortroligt sade,
Og Natvioler dufted
I Damernes Pomade.
Og Syltetøier funkled,
Og Viin, paa gyldne Fade;
I Dandsesalen hørtes
En kjælen Galopade.
Musiken i det Fjerne
Kun lidet os geneerte;
Vi bad, og, rød som Rosen,
Du Digtet declameerte.
Og hvert et Bryst stod stille —
I Salen standsed Valsen —
Ak, kun din lille Søster
Faldt, Engel, dig om Halsen!