Emil Aarestrup (1800–56)

Hvor kan du lee, Veninde,

Ad disse kolde, tomme

Indfald, som ikkun tvungne

Mig over Læben komme?

„Du veed ei, Ven, hvormeget

Din Lystighed mig saarer;

Brast jeg ei ud i Latter,

Saa brast jeg ud i Taarer.”