Kan du tie stille, saa kom, saa hør!
Vi følte det, vi ei følte før;
Det skjultes ikke; det skiultes ikke!
Vi saae paa hinanden, saae saa stille,
Vi sukked sagte, vi tale vilde,
Men kunde ikke, vi kunde ikke!
Hun følte min Læbes Tryk saa tidt;
Det var førstegang, at jeg gik saa vidt,
Og hun skiændte ikke, hun skiændte ikke,
Men hvisked, hvisked i Øret mig:
O tvivler du nu, at jeg elsker dig?
Min Glut, det gjør jeg, det gjør jeg ikke!
Jeg følte Barmen, den hvide, runde;
Jeg trykte den tæt, saa tæt jeg kunde,
Men dog saa kjælent; jeg bed den ikke,
Til — o behøver man gjøres klog?
Hvem var saa nærved, og feiled dog?
Og dog — hvem feiled, hvem feiled ikke?
Th. Moore.