Hvad disse Haandtryk, disse Blik betyde?
Hvad Favntag egentlig og Kys vil sige?
Det kan alene vore Hjerter, Pige,
Du lille Nar, hvor kan det Hjernen bryde?
Men naar jeg seer dig mine Kys forbyde,
Og for mit Øie, min Omfavning vige,
Saa maa jeg gribe til det Kjedelige,
Og lade fra min Læbe Viisdom flyde.
Vid da: endeel kan Stemmen tolke fyndigt
Og med poetisk Kraft fra Hjertet vælte,
Men noget dog, det Sødeste, slet ikke.
Og derfor Læber, Arme, Barm og Blikke
— Hvad skal jeg kalde det? — de sammensmelte
Til et Slags Tungemaal, saa stumt som yndigt.