Higende, høi
Svømmer Skyen heroppe;
Vandfaldets Støl
Trodser blandt Granernes Toppe;
Eensomheds Lyst
Fylder vort Bryst.
Lystige Bi,
Hav din Flygtighed gierne!
Aand, som er fri,
Søg kun det evige Fjerne!
Roligheds Lyst
Fylder vort Bryst.
Stolte! din Glands,
Tør du kalde den Lykke?
Hvad er din Krands
Evige Torne dig trykke;
Ydmygheds Lyst
Fylder vort Bryst.
Rige! hvor lidt
Er din Rigdom, du Arme!
Gav du ei dit
For en Gnist Kiærligheds Varme.
Kjærligheds Lyst
Fylder vort Bryst
Smagfuld og stærk
Strømmer Grublerens Kilde!
Paafundets Værk
Kan det dog lædske dig, Snilde;
Skjønhedens Lyst
Fylder vort Bryst.
Solen gaaer ned
Med en rosenrød Flamme
Elskte jeg veed
Du er den tro og den samme
Sandhedens Lyst
Fylder mit Bryst.