Ei du Halsen dække,
Kom, min fagre Brud!
Lad min Tone trække
Dig i Mørket ud.
Løs kun Sløret, Hatten
Fra din Rosenkind,
Dristig straal i Natten
Med dit Maaneskin!
Solen er jo nede,
Den, hvis Blik ei maa
Med sin skarpe Hede
Din Lilier naae
Aftenrødnet dukker
Lærken i sin Dal,
Og i Busken klukker
Kun en Nattergal.
Dagens Lireposer
Er til Hvile nu.
Elskte! alle Roser
Sove, uden du.
Alle kjække Lufte
Sove ganske trygt;
Natviolens Dufte
Sværme uden Frygt.
Bien samler Kræfter
Træt af Honningdrik;
Paa dit Ansigt hefter
Ene sig mit Blik
Kys mig, vil du slukke
Mine Læbers Ild!
Alle Knopper lukke
Deres Øine til.
Og for Aftnens Stjerne
Vær ei altfor bly!
At man kysses, gjerne
Seer den fra sin Sky.
F. Rückert.