Tak for den Silkeskjønhed,
Din Haand mig gav — det Guld,
Du bandt deri — den Grønhed,
Du gjorde udtryksfuld!
Hvad Du i Pungen, som en Fee,
Har lagt, kan Ingen see.
Din Mund var med i Spillet,
Som knytted Silketraaden;
Hvad Dine Blik har villet,
Er skeet i Slyngningsmaaden;
Din Nakke selv har rundet
Den fine Form og spundet
Paa Knudens Mesterstykke;
Og hvad jeg glad har fundet,
Det lokker ingen Rigdoms Skygge —
Men, uudtømmeligt for mig,
Er Silkegjemmet fyldt, fra dig
Med min Erindrings Lykke.
Den 16de Juli 1847.