Lyset tændt,
Minderne tændt,
Sind og Øje fra Styghed vendt;
Døgnet danser med hoppende Hjul,
Freden gjemmer sin Sne til Jul.
Drys den paa Sjælenes Saar!
Paradis,
Drømmenes Dis ...
Glem i Aften dit Livs Forlis!
Sorgen suger i mig som i dig,
denne Kvæld viser Stjærnen Vej,
vov dig kun ind i dens Glans!
Skjønne Maal,
hellige Maal:
Smilet fylder den Sultnes Skaal,
Lyset strejfer en graadskjæmmet Kind,
varme Hænder bær’ Fadet ind, —
Godhed, o Jul, er dit Navn!
l8/12 1911.