Ung Herkules kasted sig rundt i sin Seng;
skjøn Omphale laa ved hans Side.
»Hvad er det, dig fattes, min egen Dreng?«
hun fritted med Øjne saa blide.
Ung Herkules rejste sig op med et Sæt,
saa Sengen i Fugerne jamred:
»Nu vel, jeg er bleven af Ømheden mæt
og aander saa trangt her i Kamret.
Jeg ledes ved i Alkover smaa
saa hvide Kvinder at kryste
og længes efter paa Fjælde graa
med lodne Skjælmer at dyste.
Jeg hader din Seng og din trinde Lænd,
din Hal, hvor Narren slaar Mølle;
o, Omphale, Omphale, ræk mig igjen
min Løvehud og min Kølle!«