O saa i min Kjærrest, min Eppi’ Mac Nab,
o saa i min Kjærrest, min Eppi’ Mac Nab?
I Haven — javist! hos Greven — som sidst!
Hun vil ej komme hjem til sin egen Jock Rab.
O, kom dog hjem til mig, min Eppi’ Mac Nab,
ja kom dog hjem til mig, min Eppi’ Mac Nab;
hvad sleb du har gjort, om smaat eller stort:
velkommen du er hos din egen Jock Rab.
Hvad svarer min Kjærrest, min Eppi’ Mac Nab,
hvad svarer min Kjærrest, min Eppi’ Mac Nab?
Det svarer hun dig: Pak du dig din Vej!
For evigt forlod hun sin egen Jock Rab.
Hvi skulde vi mødes, min Eppi’ Mac Nab,
hvi skulde vi mødes, min Eppi’ Mac Nab!
Saa let som et Vejr, saa falsk men saa kjær!
Du knuser jo Hjærtet i stakkels Jock Rab!