Jeppe Aakjær (1866–1930)

Se dig ud en Sommerdag,

naar de Bønder tromler:

Land æfor og By æbag,

Lærkesang og Humler,

      Byg i Skred og Bær i Blost,

      Barneleg om frønnet Post,

      Rugens Dræ med Duft af Most

i Drift om brede Gaarde!

Danmark er et lidet Land,

strakt fra Nord til Sønder,

har dog Brød til alle Mand,

Kjøbstedfolk som Bønder.

      Rugen med det svulne Knæ

      vokser langt i Bakkens Læ;

      Humlekop og Pæretræ

faar Sol mod hvide Gavle.

Færgen med det brede Bryst,

klædt i Staal og Plade,

pløjer Vej fra Kyst til Kyst

over Bælters Flade.

      Kobberspir og Tag af Tegl

      ser Sig selv i Havets Spejl;

      langvejs ude hvide Sejl

mod grønne Øer bovner.

Toget stønner tungt afsted,

højt sig Røgen løfter;

Plagen staar ved Vangeled,

slaar sig løs og snøfter.

      Hyrden kobler sine Kø’r;

      Aftensuk i Siv og Rør;

      fra den aabne Smededør

gaar lange Skumrings-Gnister.

— Slider Byen, danske Mand,

altfor stærkt din Trøje,

tag et Maal af Danmarks Land

fra dets egne Høje:

      Synet — fjærnt af Banker lukt —

bliver frit mod Bælt og Bugt

— stemningsfyldt som Hejreflugt

om Kvæld, naar Sol gaar under.