Alexandriner

        Alexandriner er Navnet paa et Versemaal, som navnlig i den franske Litt. har været overordentlig yndet. Det er maaske første Gang anvendt i Digtet om Karl den Store’s Pilgrimsfærd, men er opkaldt efter Alexandre de Bernay’s og Lambert le Tors’ Heltedigt Alexandre fra Slutn. af 12. Aarh. A. fortrængte snart det tidligere brugte, korte Versemaal og blev i den klassiske franske Litteraturperiode eneraadende baade i episk og didaktisk Poesi og især i Dramaet. Her anvendtes det saavel i Tragedien som i Lystspillet og gav ved sin markerede Cæsur og Rimet rig Lejlighed for Forf. til at glimre ved talrige Pointer, Slagord og Antiteser. Fra Frankrig udbredte A. sig som en litterær Mode til Holland, England, Tyskland og Norden, indtil der i Slutn. af 18. Aarh. rejste sig en Reaktion mod den; nu betegnes A. af vor første Versteoretiker (E. v. d. Recke) som »det hæsligste Vers, der har eksisteret i nogen moderne Litt.«.

        Hvad A.’s Bygning angaar, da er dets typiske Form den, at Verselinien er jambisk og bestaar af 12 ell. 13 Stavelser; efter den tredie Jambe falder en Cæsur, der deler Verset i to ligeartede Halvvers. A. er næsten altid rimet og da i Reglen saaledes, at der efter et Versepar med mandlig Udgang følger to Linier med kvindeligt Rim. I den franske (»ægte«) A. overholdes den jambiske Rytme ikke strengt; det vigtigste bliver da, at hver Linie har fire Hovedaccenter, hvoraf de to altid falder paa Halvversets sjette Stavelse, medens de to andres Plads er variabel; desuden findes i hvert Halvvers en svag Accent, i Reglen paa fjerde Stavelse. Eksempler herpaa (af Recke) er:

        Hvad sagsøges jeg for? saa forklar mig det blot!

        Vanærer det en Mand, ikke at rime godt?

        En Kritik af et Digt kan ingens Ære plette:

        Man kan være brav Karl, fordi ens Vers er slette.

        Langt mere bundet til den jambiske Form og derfor langt mere monoton er den A., der almindelig er brugt i Norden (den »falske« A.); den er bedst kendt fra »Peder Paars« og »Kærlighed uden Strømper«; den lyder f. Eks.:

        Jeg taler om en Mand, hvis Skæbne og Bedrifter

        Bør billig tegnes an blandt alle Folkes Skrifter,

        Jeg sjunger om en Helt, den store Peder Paars,

        Som tog en Rejse for fra Kalundborg til Aars.