Whitman, Walt, amerikansk Digter, født 31. Maj 1819, død 26. Marts 1892 i Camden, New Jersey. Faderen ejede en mindre Farm, West Hill, paa Long Island, men flyttede i Whitman’s 4. Aar til Brooklyn, hvor han nedsatte sig som Tømrer. I 13 Aars Alderen kom Whitman i Bogtrykkerlære, forsøgte sig snart som Journalist — var senere en Tid Lærer, men vendte atter tilbage til Journalistikken, og var en Tid Redaktør af det demokratiske Brooklyn Daily Eagle. I 1848 tilbragte han nogle Maaneder i New Orleans, hvor han kom i intimt Forhold til en Kvinde, der i social Stilling stod over ham, og med hvem han fik i alt Fald eet Barn. Skønt han selv kaldte denne Episode »sit Livs Tragedie«, ved vi intet bestemt om den. I de følgende Aar arbejdede han som Tømrer sammen med Faderen — men fik dog ogsaa nu som tidligere Tid til at læse en Del — hans Yndlingsforfatter var Walter Scott. Da Borgerkrigen udbrød, meldte hans Broder sig straks som Frivillig, og ved Efterretningen om, at denne var blevet saaret, ilede Walt Whitman til Krigsskuepladsen og gjorde i to Aar Tjeneste som Sygepasser, og de Anstrengelser og Rystelser, han der udstod, gjorde ham svag for Livstid. Sine sidste Aar levede han stille i Camden, til Dels ved Understøttelse fra Venner. Whitman er blevet mest bekendt ved sin Digtsamling: Leaves of Grass, som han første Gang selv trykte i 1855, og som senere er udkommet i mange forøgede Udgaver, sidst 1883. Disse Digte vakte stor Opsigt, og endnu i vore Dage er Whitman et Modsigelsens Tegn, forhaanet fra een Side, hilst med Begejstring som det nyes Profet fra en anden. For ham eksisterer ingen Fortid, ingen Historie; hvad han synger om, er Nutiden og Fremtiden, Nutidens Demokrati, Nutidens frie Menneske, i sidste Instans hans eget Jeg. Da han taler rent ud, synger om alle Menneskets Sider, ogsaa de rent fysiske, undgik han naturligvis ikke Beskyldningen for Immoralitet. Ogsaa Formen i disse Digte er ny: i de fleste af dem foragter Whitman alle gamle metriske Former; hans Vers tumler af Sted over Stok og Sten som uendelige Ordrækker, der betager ham selv — og undertiden ogsaa Læseren — ved deres Klangfylde, men ogsaa ofte virker ganske tomt. Som et enkelt, smukt Digt kan nævnes Mindedigtet over Lincoln: O, Captain, my Captain. Af Whitman’s øvrige Arbejder kan nævnes: Drum Taps (1865), Democratic Vistas (1870) (oversat paa Dansk af Rudolf Schmidt); Specimen Days and Collect (1882), Good-Bye, My Fancy (1891) samt den af Stedman udgivne Autobiographia or the Story of a Life (1892). Whitman’s Digte er flere Gange udgivne, saaledes af Ernest Rhys (1886), E. Dowden (1888). Efter Whitman’s Død udkom The Wound Dresser (1897), Breve, skrevne under Krigen til Moderen.
Litteratur:
Bucke, Walt Whitman [Philadelphia 1883]; Clarke, Walt Whitman [London 1892]; J. A. Symonds, Walt Whitman, a Study [1893]. Se ogsaa R. Schmidt, »Buster og Masker« [1882] og K. Hamsun, »Fra det moderne Amerikas Aandsliv« [1889]; Walt Whitman. Complete Writings with bibliographical and critical matter, ed. by O. L. Triggs [10 vol., New York 1902]; Bliss Percy, Walt Whitman His Life and Works [Boston 1907]; B. Binns, Life of Walt Whitman [1905]; John Bailey, Walt Whitman [English Men of Letters, 1927].
(T. L.). I. O. in Salmonsens konversationsleksikon, 2. udg., 1915–1930, Bd. XXV, p. 54.
1819
Whitman født i West Hills, Long Island, New York, USA.