Theodor Körner (1791–1813)

Körner, Karl Theodor, tysk Frihedsdigter, ovennævnte C. G. Körner’s Søn, født i Dresden 23. September 1791, faldet ved Gadebusch i Mecklenburg 26. August 1813. Han voksede op under de gunstigste Betingelser for en harmonisk Aandsudvikling, gik 1808–10 paa det bekendte Bjergakademi i Freiberg og drog saa til Leipzig for at studere Jura. Da han her blev relegeret paa Grund af Deltagelse i Studenterspektakler, drog han til Berlin for at fortsætte sine Studier der. Han blev imidlertid syg kort efter og maatte for sit Helbreds Skyld opholde sig i Karlsbad. Herfra rejste han til Wien, hvor han forlovede sig med Skuespillerinden Antonie Adamberger (1812) og Aaret efter fik Ansættelse som Teaterdigter ved Hofteatret. Allerede i Leipzig havde han debuteret med en lille Samling Digte (1810), der vandt Bifald; han udgav nu (1811–13) hurtig efter hverandre Operatekster og dramatiske Digte som »Die Braut«, »Der grüne Domino«, »Der Nachtwächter«, »Toni«, »Die Sühne«, »Zriny«, »Hedwig«, som gik over Scenen i Wien med stormende Succes. Da Preussen stillede sig i Spidsen for Rejsningen mod Napoleon, indtraadte Körner som Frivillig i det Lützow’ske Frikorps i Breslau (19. Marts 1813), i hvilket han hurtigt avancerede til Løjtnant. Da Lützow, medens hans Fodfolk efter Slaget ved Lützen (2. Maj) var dømt til Uvirksomhed, besluttede at gøre et Strejftog i Thüringen med sit Rytteri, ansøgte Körner om at blive hans Adjutant for at være med. Han blev imidlertid haardt saaret i det forræderske Overfald ved Kitzen (7. Juni) og reddede sig kun ved stor Aandsnærværelse og en Vens Hjælp til Leipzig og derfra til Karlsbad. Efter et Rekonvalescensophold i Berlin stødte Körner igen til sine Kammerater, der laa ved Elben oven for Hamburg og ventede paa Lejlighed (herhen hører Digtet »Abschied vom Leben«). Ved Vaabenstilstandens Udløb (17. Aug.) fik Lützow’s Korps Forposttjenesten og var næsten daglig i Ilden. 26. August skulde en fjendtlig Transport opsnappes, og Körner var som Adjutant ved sin Majors Side. 2 Dage forinden havde han skrevet sin Svanesang, den berømte »Du Schwert an meiner Linken«. Ved Forfølgelsen af de flygtende Fjender faldt han for en Kugle i Skoven ved Vejen til Gadebusch, tæt ved Landsbyen Wöbbelin, og blev begravet under en gammel Eg. Graven blev af Hertugen af Mecklenburg-Schwerin skænket Körner’s Fader. Den er nu omgivet af et Jerngitter og gemmer hele den øvrige Familie Körner. Det er interessant at se denne unge Digter saa hurtig hæve sig fra en ikke meget betydelig Teaterdigter i Kotzebue’s Smag gennem Efterligning af Schiller (som i »Zriny« og »Rosamunde«) til en Nytids Tyrtaios, ja ligefrem til en Bærer af Tysklands Frihedsbegejstring og en Selvopofrelsens Apostel. Hans berømte Frihedsdigte er samlede i »Leier und Schwert« (1814 og mange andre Oplag), hans øvrige Digte og dramatiske Arbejder i »Poetischer Nachlass« (2 Bd 1814 ved hans Fader). »Sämtliche Werke« med en Karakteristik af Körner ved Tiedge, udgivet af Streckfuss (i 1 Bd 1834, 4 Bd 1838), desuden af Fr. Förster med Biografi (i Hempers »Deutsche Klassiker«), af A. Stern (i Kürschner’s »National-Litteratur«), og af Wimmer (2 Bd 1893), ny Udg.; Meyer’s »Klassiker« (1918); »Körner’s Tagebuch und Krigslieder aus dem J. 1813« (ved E. Peschel 1893); »Lieder und Liebesgrüsse an Antonie Adamberger« (ved Latendorf, 1885). Et Körner-Museum aabnedes af Peschel i Digterens Fødehus 1873 og erhvervedes af Byen Dresden 1885.

Biografier desuden af Lehmann [1819], Erhard [1821], Bauer [1883], Kreyenberg [1894]; Peschel u. Wildenow, »Th. Körner und die Seinen« [1898]; Zimmer, »Antonie Adamberger« [1918].