L.H.C. Hölty (1748–76)

Hölty, Ludwig Heinrich Christoph, tysk Digter, født i Mariensee ved Hannover 21. December 1748, død i Hannover 1. September 1776. Han var Søn af en Præst, der opdrog ham med Omhu, lod ham besøge Gymnasiet i Celle og sendte ham til Göttingen for at studere Teologi. Her blev han et ivrigt Medlem af »Göttinger Dichterbund«, der inspirerede ham til hans bedste Digt. Men ulykkelig Kærlighed og Kampen for Tilværelsen paaskyndede den brystsyge Digters Død. En Kur og Opholdet hos Lægen Zimmermann i Hannover kunde ikke frelse hans Liv. Han fik inden sin Død Lejlighed til at samle sine Digte, der først udgaves af Geissler (1782), derpaa af Voss og Stolberg (1785). Disse følelsesfulde og sværmeriske Digte, der er prægede af Tidens Sans for Venskab og Natur, har bevaret Hölty’s Navn. En kritisk Udg. med Indledning og Anmærkninger udgav Karl Halm; (1870). Hölty er Helten i Fr. Voigt’s Roman »Hölty« (1844). Et Mindesmærke for ham rejstes 1901 i Hannover.

Ruete, »Hölty sein Leben und Dichtung« [Gieben 1883]).