Peder Ditlev Faber (1768–1847)

Faber, Peder Ditlev, 1768—1847, Præst og landøkonomisk Forfatter, blev født i Stavreby Præstegaard (Jungshoved Sogn) ved Præstø 15. Sept. 1768. Hans Forældre vare Sognepræst Augustinus Christian F. og Jacobe f. Staal. Indtil sit 17. Aar blev han undervist i Hjemmet, kom derefter i Vordingborg Skole, hvorfra han blev Student 1787. Attestats tog han 1791 og begyndte 2 Aar efter som gift Mand og i sørgelig økonomisk Forfatning Præstegjerning som Kapellan i Vig og Asmindrup i Ods Herred. Da Faderen døde 1795, havde hans Familie uden hans Vidende og Vilje søgt Jungshoved Sognekald til ham og ogsaa opnaaet det til F.s store Overraskelse. I 15 Aar beklædte han Præsteembedet i sit Fødesogn, men 1810 meddeltes ham «efter Ansøgning» Afsked. Om Grunden til hans Fjærnelse fra Embedet foreligge forskjellige Beretninger. Selv har han benægtet, at det blev paalagt ham at søge Afsked, og angiver derimod som Grund sit svage Syn og svækkede Helbred. Men han havde længe været til Forargelse baade ved sit Levned og sin Lære. Han var Stokrationalist og gjorde sig nyttig paa mange forskjellige Maader, som lidet passede med hans Stand. Det var at regne for Smaating, at han skrev Balviser med Omkvæd «O Dans, du gjør Hjærtet saa let og tilfreds», og at han var Instruktør ved Kammerherre Wedels Theater i Næstved; men i Aviserne anmeldte han sig som Kommissionær ved Herregaardes Kjøb og Salg og overtog Inspektionen over Jordegodser, hvis Ejere vare fraværende. I Krigsaarene var han Landeværnsofficer. Som Landøkonom udfoldede han dog størst Virksomhed, som oftere paaskjønnedes ved Præmier (s. ndfr.), og han arbejdede paa Bibliothekers Oprettelse til Almuens Brug. Efter sin Afsked var han Forpagter paa Falster i adskillige Aar; 1812 fik han Bevilling som Kjøbmand, kjøbte 1823 Gaarden Rørdal ved Aalborg til sine Sønner, boede nogle Aar i Aalborg, men flyttede 1835 til Kjøbenhavn, hvor han døde 17. Marts 1847, lidet agtet, hvor han saa færdedes. Hans Pen løb meget let; men Kvantiteten af hans Forfatterskab stod i omvendt Forhold til Kvaliteten. Han har bearbejdet en Række Dramer af Kotzebue o. a., leveret en slet Oversættelse af Knigges «Om Omgang med Mennesker», af Blumauers travesterede Æneide m. m. Forskjellige Tidsskrifter begyndte han ogsaa at udgive. I et saadant fra hans seneste Aar, «Frihedstræet» (1843 ff.), indledede han en Selvbiografi, som han haabede skulde tjene til Nytte og Morskab, ganske betegnende saaledes: «Vel sige Theologer, at Mennesket fødes i Synd; men jeg er dog uskyldig deri. Jeg har været fristet til at ønske, at jeg aldrig var født; men dette er vel en større Synd.» — Nyerup omtaler (Efterr. om Frederik III S. 118) en utrykt Beskrivelse af Jungshoved Sogn af F

Nyerup, Lit. Lex. Erslew, Forf. Lex. Pavels’s Autobiographi S. 227 f. Fr. Nielsen, Minder, Aalborg 1881, S. 29. Hist. Tidsskr. 5. R. III, 281 f.

— Da P. D. Faber i 1810 havde nedlagt sit Embede, kastede han sig med stor Iver over Landbruget. Han var ikke blot praktisk Landmand, men ogsaa en flittig Forfatter. I en Aarrække drev han som Forpagter Gaardene Kringelborg og Christiansminde paa Falster, flyttede senere til Rørdal ved Aalborg og 1835 til Kjøbenhavn. Han hørte til Tidens fremmeligste Landmænd, og dels i selvstændige Skrifter, dels i Tidsskriftsartikler og gjennem Oversættelser var han Talsmand for landøkonomiske Fremskridt. Hans Forfattervirksomhed var meget omfattende, han skrev om Staldfodring og forbedret Kvægavl, om nye Redskaber, Kartoffeldyrkning og Hesteavl, om Betydningen af vel renset Sædekorn, Rodfrugtdyrkning osv. Af Landhusholdningsselskabet modtog han flere Guldmedailler for «Indretning af Bibliotheker til Almuens Brug», og 1845 fik han af et fransk Selskab Præmie for en Afhandling «Om Blodiglens Natur og Beskaffenhed». Af hans Skrifter kan nævnes: «Gives der Midler til at forbedre Landmandens Kaar, og hvilke ere disse?» (1823), «Anvisning til Husdyrenes Fodring og Pleje, grundet paa Erfaring» (1836) og en Dyrlægebog (1839). Dels alene, dels sammen med andre udgav han «Tilskueren for Landvæsenet» (1798—99) og «Tidende for Hesteelskere og Landmænd» (1830—31).