Casa, Giovanni della, italiensk Forfatter (1503—56), er en af den senere Renaissances betydeligere litterære Personligheder, lige udmærket som Digter og som Prosaiker, som Latiner og som Skribent i Modersmaalet. Familien var firenzisk og meget anset, og efter Studier i Bologna og Firenze gav han sig i Rom ind paa den gejstlige Bane og levede ved det pavelige Hof. 1544 blev han Ærkebiskop af Benevento. Efter Pave Paul III’s Død begav Casa sig tilbage til Rom, men maatte under det ny Regimente forlade denne Stad, hvorpaa han opholdt sig dels i Venedig, dels paa en Landejendom i det venetianske Territorium, beskæftiget med Studier (han var en Latiner af første Rang). Paul IV udnævnte ham til Statssekretær. Hans lyriske Digte udmærker sig ved en klar og skøn Form og en vis Grad af Oprindelighed, som i Casa’s petrarkiserende Samtid tog sig dobbelt stor ud; berømte blev især Sonetterne La Gelosia og den ualmindelig smukke Al sonno. I Prosa forfattede Casa gode Breve og Taler, en Afhandling om Pligterne (Degli uffizj) og navnlig Il Galateo (1558), der paa een Gang er en »Haandbog i god Tone« og en Knigge’sk »Omgang med Mennesker«. Det er en i kulturhistorisk Henseende højst interessant Bog, vidnende om megen Menneskekundskab og Finfølelse hos Forfatteren samt, hvad Sproget angaar, en god Repræsentant for 16. Aarh.’s Stil; nu vil man finde den noget pedantisk stiv i den sproglige Form. Casas’s Værker er bl. a. udkomne i Venedig 1752 (3 Bd), Il Galateo i Milano 1910 med Indledning og Kommentar af C. Steiner.
(E. G.) E. M-r. in Salmonsens konversationsleksikon, 2. udg., 1915–1930, Bd. IV, p. 614.
1503
Della Casa født i Firenze eller Borgo San Lorenzo.