Saadi Shirazi (1210–v. 1291)

Saadi [’sa_adi], Sheik Musharrif-ed-dîn ibn Muslih-ed-dîn, pers. Digter (1184—1291). Han var født i Shiraz, studerede med Understøttelse af Fyrsten i Fars, Saad ibn Sengî ved det berømte Nizâmije-Universitet i Bagdad og tilbragte siden en stor Del af sit Liv med rastløs Omflakken i alle Egne af den islamitiske Orient. Som Fange hos Korsfarerne maatte han en Tid lang arbejde paa Fæstningsværkerne i Tripolis; han blev løskøbt og indgik et ulykkeligt Ægteskab med sin Befriers Datter. C. 70 Aar gl bosatte han sig i sin Fødeby Shiraz under Beskyttelse af den daværende Fyrste i Fars, Abû Bekr ibn Saad, og her døde han i sit 107. Aar. De Erfaringer, han har samlet i sit lange, omtumlede Liv, har han bl. a. nedlagt i de to berømte Værker, den metrisk affattede »Bûstân« (ɔ: »Lysthaven«) og »Gulistân« (ɔ: »Rosenhaven«), der er skrevet paa Prosa med indskudte Vers. I disse populære moralske Skrifter er en Sum af nøgtern Livsvisdom opsamlet og illustreret ved Anekdoter. S. tilhører vel til en vis Grad den sufiske Retning, men Mystikken har hos ham ikke faaet Bugt med det jordiske. Han har ikke en Rûmî’s ell. en Attâr’s høje Flugt, dertil beskæftiger det praktiske Liv ham for meget; men han lærer sine Medmennesker at stræbe efter Ligevægt i Sindet, at være afholdende uden dog at foragte de materielle Goder. Fromhed, Hengivelse i Guds uforanderlige Villie, Retfærdighed, er de Idealer, han bestandig forfægter, men hans Livsvisdom er paa den anden Side ikke blottet for machiavellistiske Træk. Et andet didaktisk Skrift af S. er »Pendnâme« (ɔ: »Raadenes Bog«). Bl. en Række Digtsamlinger af lyrisk Art findes ogsaa de saakaldte »Khabîsât«, obskøne Digte, som S. har skrevet paa sin fyrstelige Velynders Opfordring. — »Gulistân« er udg. af Gladwin (1806), Eastwick (1850), Johnson (1863), Platts (1874), overs. paa Fransk af Defrémery (1858), paa Tysk af Graf (1846), paa Engelsk af Eastwick (1852) og Platts (1873), paa Dansk af Boisen (1853). »Bustân« er udgivet af Graf (1850) og Rogers (1891), overs. paa Tysk af Graf (1850), Schlechta-Wssehrd (1852) og Rückert (efterladte Skr, 1882), paa Fransk af Barbier de Meynard (1880), paa Engelsk af Clarke (1879) og Davie (1882); paa Svensk af E. H(ermelin) (1918). »Pendnâme« er udgivet og oversat i Gladwin’s Persian Moonshee (1801), siden udg. med lat. Oversættelse af Geitlin (Helsingfors 1835). Dele af S.’s Divan er overs. af Graf i »Zeitschr. d. deutsch. morgenland. Gesellsch.« og af Rückert (»Aus S.’s Divan«, udg. af Bayer [Berlin 1893 og 1894]), hans Aforismer og Tankedigte af Bacher (Strasbourg 1879). (Litt.: H. Massé, Essai sur le poète Saadi [Paris 1919]).