Giovanni Battista Guarini (1538–1612)
Guarini [gua’rini], Giovanni Battista, ital. Digter, f. 10. Decbr 1538 i Ferrara, d. i Venedig 4. Oktbr 1612. Hans Moder var en Macchiavelli, og paa fædrene Side var han af samme Slægt som den berømte Humanist Guarino fra Verona. Allerede i en ung Alder fik han for sin Lærdoms Skyld Ansættelse som Prof. i græsk og latinsk Litteratur ved Univ. i Ferrara. Siden hørte han ligesom Torquato Tasso til Hertug Alfonso II’s nærmeste personlige Omgivelser og benyttedes i forsk. hædrende diplomatiske Sendelser, saaledes til Venedig 1567, til Kejser Maximilian af Tyskland og til det polske Hof. Forholdet mellem de to Digtere, der førte Hofmandsliv under samme Fyrste, var ikke synderlig godt, og det menes, at Kærlighedshistorier var Anledning dertil. 1585 udnævntes G. til ferraresisk Statssekretær; men allerede 2 Aar efter blev han saa uenig med sin Herre, at han opgav sin Stilling og forlod Ferrara. Alfonso’s Vrede paa ham var saa stor, at han ved sin Indflydelse hindrede ham i at faa blivende Sted, hvor han kom hen. Først fik han Hertugen af Savojen til at ophøre med at vise ham Gunst; siden maatte G. forlade Hertugen af Mantova’s Hof, fordi Alfonso ikke vilde taale ham der. Efter Hertugen af Ferrara’s Død slog han sig en Tid ned i Firenze; men længe varede det ikke, før han brød med sin ny Herre, Storhertug Ferdinand af Toscana. Paa samme Maade gik det ham hos Hertugen af Urbino, der havde indbudt ham til sig. I sine sidste Aar opholdt G. sig atter i sin Fødeby, der nu var kommen under Pavestolens Herredømme. Døden overraskede ham i Venedig, hvor han havde begivet sig hen i Anledning af en Proces. G. har skrevet talrige lyriske Digte; en Komedie, L’idropica, en politisk Afhandling og et stort Antal Breve, men hans Navn er særlig knyttet til Hyrdespillet Il pastor fido, som han udg. c. 1590 efter fl. Aars Arbejde for at faa Kompositionen og Versebehandlingen saa fuldendt som mulig. Det er en Efterligning af Tasso’s »Aminta« og kendelig anlagt paa at rivalisere med denne Digtning, som den dog ikke naar i Henseende til Friskhed og Ynde trods mange Skønheder i det enkelte. Dramaet gjorde stor Lykke hos Samtiden; siden den første Udgave (1590) er der kommet utallige, hvoraf G. Casella’s (1866) er at fremhæve, samt den Bodoni’ske og lgn. Pragtudgaver, og den blev oversat fl. Gange paa de europæiske Hovedsprog samt paa Hollandsk, Polsk, Nygræsk og Svensk (ved G. Dalstjerna c. 1690). Af G.’s samlede Værker begyndtes en Udg. af Apostolo Zeno og G. A. Barotti, men den blev kun i 4 Bd i St. f. 8 (Verona 1737—38, Kvart). (Litt.: V. Rossi, G. ed il Pastor fido [Torino 1886]; A. Saviotti og A. Vernarecci, Guariniana [Pesaro 1888]).
Gua’rini, Giovanni Battista (1538–1612), ital. digter. Særlig bekendt for hyrdespillet Pastor Fido (1590), der ved sin blanding af tragedie, komedie og hyrdetone fik bet. for operaens udvikling.
1538
Guarini født i Ferrara.
1546
Pest i København.
1550
Christian 3.s danske bibel udkommer.
1553
François Rabelais død i Paris.
1559
Frederik 2. (1534–1588) udråbes til konge over Danmark-Norge.
1571
Enkedronning Dorothea af Danmark-Norge død. (født 1511)
1572
En supernova iagttages af Tycho Brahe; herom hans De nova stella, 1573.
1582
Den gregorianske kalender indføres i de katolske lande.
1583
Pest i Danmark dræber 9.000 mennesker.
1588
Den 11-årige Christian IV (1577–1648) udråbes til konge og der dannes en foreløbig formynderregering.
1592
Michel de Montaigne død i Bordeaux.
1596

Christian IVs kroningstog, 1887, olie på lærred.
1599

Globe Theatre, stik fra 1612. Yale Center for British Art.
Shakespeares teater The Globe Playhouse åbner i London.
1605

Don Quixote og Sancho Panza ved en skillevej, efter 1847, olie på lærred, 85×125 cm.
1612
Guarini død i Venedig.