Matteo Maria Boiardo (v. 1441–1494)

Boiardo, Matteo Maria, Greve af Scandiano, ital. Digter, f. omtr. 1434, d. i Reggio i Norditalien 20. Decbr 1494. Som Hofmand tjente han de ferraresiske Hertuger af Huset Este, der satte stor Pris paa ham, først Borso (d. 1471), senere Ercole I. Han benyttedes til Sendelser, ledsagede sit Herskab paa Rejser og var i sine sidste Aar hertugelig Kommandant, dels i Modena, dels i Reggio. — B. var en klassisk dannet Mand, hos hvem Renaissancens græske Studier udøvede saa megen Indflydelse, at han bl. a. oversatte Herodot og Xenofon. Paa Latin digtede han nogle Hyrdedigte; mere Bet. har hans Lyrik i Modersmaalet, navnlig de erotiske Sonetter og Canzoner. Ved Hoffet i Ferrara, hvor de dram. Forestillinger var meget yndede, spilledes B.’s Timone (efter Lukian’s »Timon eller Menneskehaderen«), en fem Akts Komedie paa Vers. Men hans Navn er mest knyttet til det lange Heltedigt Orlando innamorato (den forelskede Roland). Emnet fik han opr. fra den oldfranske Sagnkreds om Karl den Store’s og hans Jævninges Kampe mod de Vantro; men det blev stærkt modificeret ved Tilsætninger fra Artursagnene med deres fantastisk ridderlige Tone, deres Galanteri og Høviskhed. Roland, den gudfrygtige, blot krigerske Kristenhelt fra det djærve oldfranske Epos, der bærer hans Navn, er hos B. blevet en forlibt Turneringsridder, som drager ud paa Eventyr for at vinde den dejlige saraceniske Prinsesse Angelica. Handlingen er for øvrigt en Række brogede Billeder af Trolddom og Kampe med Røvere og Uhyrer, af Ridderspil og Elskovsscener, og B. røber en livlig Indbildningskraft i Opfindelsen af de hurtig vekslende Begivenheder. Skønt en let Ironi oftere kommer til Syne, er det aabenbart, at Digteren har medbragt en egen Sympati til Behandlingen af sit Emne, fordi Riddervæsenets Princip endnu virkede i den Kreds, hvor han var opdraget og hørte hjemme. Versformen er otteliniede Stanzer (det bl. a. fra Paludan-Müller’s »Adam Homo« bekendte Metrum); men i formel Henseende er B. ikke nogen stor Digter, og hans Landsmænd stødtes ved de mange Provinsialismer i hans Værk. Derfor skrev F. Berni det om i rent Toskansk, hvorved han rigtignok kom til at udviske en Del af dets poetiske Fortrin, og Ariosto’s Orlando Furioso, hvis Personer er de samme som i B.’s Digt, og som kan kaldes en Fortsættelse af det, satte den ældre Digters Arbejde i Skygge. (Litt.: 1) Udg.: 1. Udg. af Orlando innamorato [d. v. s. de to første Bøger, som udgør største Delen af Digtet] [Venedig 1486]; senere Udgaver ved Ant. Panizzi [London 1830 ff., sammen med Ariosto’s Orlando Furioso] indeholdende en Levnedsbeskrivelse af B., og ved F. Foffano [Bologna 1906—07]; paa Tysk er den overs. af Gries [Stuttgart 1835—39] og Regis [Berlin 1840]. De mindre ital. Digte udgaves i Reggio [1499], siden bl. a. i Modena [1820] og Milano [1845], Timone i Scandiano [1500], ny Udg. i Ferrara [1809]. 2) Skrifter om B.: Studi su M. M. B. [Bologna 1894], udg. paa 4-Hundredaarsdagen for hans Død; G. Bertoni, Nuovi studi su M. M. B. [Bologna 1904]).