Anakreon (v. 573–v. 495 av. J.-C.)

Anakreon, græsk Lyriker, fødtes henimod Midten af 6. Aarh. f. Kr. paa den ioniske Ø Teos, hvorfra han tillige med sine Landsmænd flygtede til den teiske Koloni Abdera i Thrakien, da Kyros underkastede sig Lilleasien. Senere kom han til Polykrates’ Hof paa Samos, og efter dennes Død (522) fandt han gæstfri Modtagelse hos Hipparchos i Athen; hvor han levede efter Peisistratidernes Fordrivelse, er usikkert. Hans lyriske Digte, der kun ved den ioniske Dialekt og et mindre kraftigt Præg adskiller sig fra den noget ældre æoliske Lyrik, er Lovprisninger af Kærlighedens og Vinens Glæder; en Billedstøtte paa Athens Akropolis fremstillede ham som den af Vinen begejstrede Sanger. Oldtiden havde 5 Bøger forskelligartede, lyriske Digte af Anakron, hvoraf kun enkelte er bevarede (udg. af Bergk, Leipzig 1834, og senere i Poetae lyrici Graeci [4. Opl., smst. 1882]). Under Anakreons Navn er desuden overleveret c. 60 Smaadigte, de saakaldte Anakreontika, der saavel ved Versemaal og Dialekt som ved mindre Friskhed og en undertiden sødladen Tone karakteriserer sig som Efterligninger, til Dels fra en langt senere Tid (udg. af Bergk sammen med de ægte og af Mehlhorn [Glogau 1825] og Rose [2. Opl., Leipzig 1876], et Udvalg, overs. af Conradsen, Fredensborg 1908). Af A.’s Ydre giver en antik Statue i Villa Borghese en idealiseret Fremstilling; en anden findes i Ny Carlsberg Glyptotek.