Kalliope
→
Poètes
→
N.F.S. Grundtvig
→
Premiers vers
N.F.S. Grundtvig
(1783–1872)
Œuvres
Titres des poèmes
Premiers vers
Références
Biographie
Søg
Tous les poèmes de N.F.S. Grundtvig sur Kalliope, classés par ordre alphabétique du premier vers. La liste peut servir à trouver un poème lorsque le titre est inconnu.
A
Abraham sad i Mamre-Lund
Af Høiheden oprundet er
Af Lyst til Vidskab uden Mage
Aften rød giør Morgen sød
Al den ganske Christenhed
Alle Christne Fødsels-Dag
Alle Christne sig fryde nu
Alle Ting er underlige
Almindelig er Christi Kirke
Alt hvad Fornuften overgaaer
Alt hvad som Fuglevinger fik
Alt paa den vilde Hede
Alt som det ringed til Aftensang
Al Verdens Synd er sonet ud
Al Verden under Død og Dom
Anden Gang opstod i Aanden
Ansgar han laae paa Sotteseng
Apostlerne sad i Jerusalem
At sige Verden ret Farvel
Aanden opgav Enkesønnen
Aand over Aander! kom ned fra det Høie
B
Bethlehem Ephrata
Bethlehem i Juda-Egne!
Bisper og Præster, som axled ved Daaben
Bladet fra Munden!
Blomst kan visne før Sol nedgaaer
Blomstre som en Rosen-Gaard
Bort, Verden, af mit Sind og Øie!
Bort, Verden, med din Glæde
Brudgom taler til Bruden sin
Bryd ud, min Sjæl, med Tak, og siig
Bøi dig for din Konge, Sjæl!
Børne-Lærdoms Parter fem!
C
Christendom i Verdens Mund
Christi Kirke! lydt du kvæde
Christi Kirkes Alderdom
Christne, med Skiel
Christ stod op af Døde
Christus er vores, med Ham har vi Alt
Christus fuldstrag
Christus kom tilbage
Christus, vor Gienløser blid
D
Dagene stækkes og mørkne i Nord
Dag med Ære, Dag med Ynde!
Dag uden Mage!
Da Huss blev brændt paa Baalet
Da Moses ned ad Bjerget steg
Da mørkest det saae i Verden ud
Daniel i Løver-Kulen
Danmarks Daatter! vil du vinde
Da Soel gik ned i Banke
Davids faldefærdig’ Hytte!
Deilig er den Himmel blaa
Den bittre Død dig trængde
Den Christne Kirkes skiønne Navn
Den første Dag paa Jord
Den Helt, som knuste Dødens Magt
Den Luft, hvori vi gaae
Denne er Dagen, som Herren har gjort!
Den signede Dag med Fryd vi seer
Den signede Dag, som vi nu seer
Den yndigste Rose er fundet
Der er et Land saa kosteligt
Der er saa bredt et Land bag Rhin
Der gik en Hyrde og vogted Faar
Der kneiser et Træ paa Norges Fjeld
Der kom et Bud fra Himmerig
Der kom tre svare Hungers-Aar
Der ligger en Stad i det Tyrkiske Land
Der ligger en Ø i Vesterhav
Der ligger et Land vel lavt i Nord
Der laa en Stad paa Marken
Der sad en Drot ved Eufrats Rand
Der sad en Fisker saa tankefuld
Der sad en Svend i Blaamænds Land
Der sad en Svend i det sorte Hul
Der sad en Svend i Munkebur
Der stander et Træ i vor Guds Paradis
Der stod en Gran saa rank og skiøn
Der throned en Keiser i Englehjem
Der toner et Kvad over Tidens Hav
Der vandred en Yngling saa tankefuld
Der var en gammel Hyrde
Der var en gammel Præste-Søn
Der var en Kæmpe over Kæmper alle
Der var en Kæmpe, stor og stærk
Der var paa Jord en Guds Engel saa fiin
De Snekker mødtes i Kveld paa Hav
Det er fuldbragt, til Himmels foer
Det er saa yndigt at følges ad
Det første, jeg mindes
Det hellige Kors, vor Herre, Han bar
Det kimer nu til Jule-Fest
Det lakker nu ad Aften brat
Det Næste jeg mindes
Det Ord, som bestaaer
Det Sidste jeg mindes
Det var en Sommermorgen
Det var i gamle Dage
Det var i Hvede-Høstens Tid
Det var i vore Dage
Det var saa stille ved Midjenat
Dig rumme ei Himle
Din Kirke-Mark, o Gud!
Din Aand, o Gud! har ført dit Ord
Drag ind ad disse Porte
Drag, Jesus, mig
Du sande Gud! hør Du min Bøn
Du, som gaaer ud fra den levende Gud
Du, som i Paaske-Dagningen
Du Tøile paa Folerne vilde!
Dækker Gud nu Bord i Ørken
Dødning-Gud er ei vor Drot
E
Eenlighed er ei det Bedste!
Ei uddøer den Godes Æt
Engelen som Lynet
Engel, hvor jeg har dig kiær
Engle-Herolder, hør du dem!
Engle i Skare
Enhver, som tro’er og bliver døbt
En Sæde-Mand gik ud at saae
En sød og liflig Klang
En Ædel-Steen er rosenrød
Er det mueligt, er det sandt
Er du skriftklog paa Guds Rige
Er som Faar vi uden Hyrde?
Er Aand kun Luft, er Ord kun Lyd
Esau var en Skytte vild
Et Barn er født i Bethlehem
Et Drømme-Syn for Hedninger
Et jævnt og muntert, virksomt Liv paa Jord
Et lidet Barn saa lystelig
Et Paradis var Gosen
F
Fader, Søn og Hellig-Aand!
Fader-Vor er Herrens Bøn
Fader-Vor i Himmerig!
Fat Mod, du Jord, vær frisk og glad!
Foragter ei de ringe Dage!
For al den Deel, som Gud har gjort
For Alle slagtet er Guds Lam
For at dømme Verdens Dommer
For den soleklare Gud
For den store Fattigdom
Fordum Alt var tomt og øde
Fordum sønneløs og gold
Forudsigelsen
Forventningsfulde Sjæle
Fra Afguders Altre slog Røgen i Sky
Fra Himlen Herrens Aand nedfoer
Fra Himlen høit kom jeg nu her
Fra Himlen kom en Engel klar
Fra Solens Vugge til Solens Grav
Frelseren i sin Moders By
Frelser! under aaben Sky
Fryd dig, du Christi Brud
Fryd dig ved Guds Behag
Frydelig Himmel og Jord
Frygter ikke! thi Fryd jeg bringer
Frygt, mit Barn, den sande Gud!
Fædreneland!
Følger med til Urtegaarden
G
Gak under Jesu Kors at staae
Gamle Surdei! ud af Huset!
Gammel nok jeg nu er blevet
Gienlyd, du ny Jerusalem
Gik jeg drømmende i Lunden
Giv Himlen nu din Stemme
Giv mig, Gud, en Psalme-Tunge
Glædelig Fest! Glædelig Fest!
Glæden, hun er født i Dag
Guddommelige Tvillinger
Gud-Faders runde, milde Haand
Gud-Faders Søn gik hjem til Sit
Gud-Fader udsendte sit Naadens-Ord
Gud Hellig-Aand! i Tro os lær
Gud-Helligaand! o kom
Gud Hellig-Aand! opfyld med Lyst
Gud Helligaand, vor Igjenføder
Gud naade mig stakkels gamle Mand!
Gud planted en Have fra Øst til Vest
Guds Engel sidder paa Gravens Bredd
Guds Engle sang i Stjerne-Tal
Guds Fred! hvor I bygge
[Guds Fred! hvor I bygge]
Guds Fred! hvor I bygge
[Guds Fred, hvor I bygge]
Guds Huus med Livets Ord
Guds Kirke er vor Klippe-Borg
Guds Menighed, syng for vor Skaber i Løn
Guds Naade-Soels Aarvaagenhed
Guds Ord blev aldrig bundet
Gud taler, saa det skeer
Gylden-Aaret! hør, det runger
H
Halleluja for Lysets Drot!
Han, som har hjulpet hidindtil
Han var ingen mægtig Aand
Har Haand du lagt paa Herrens Plov
Har Sorg og Frygt mit Lys udslukt
Have! du som vidt dig breder
Hedenskabets Frelser-Mand
Hedenskabets Galilæer
Held den Mand, som frygter Gud
Helgen her og Helgen hisset
Hellig-Aand! med Velbehag
Hellig-Aand! vor Sorg Du slukke!
Helten, som os hjalp af Nød
Her er Guds Huus og Himlens Dør
Her er saa stille, her er saa tyst
Herlige Ting er talt om dig
Herlig, mangfoldige Syn
Herre Gud! hvor agtes ringe
Herre! hvor skal vi gaae hen!
Herren af Søvne opvaagned, opsprang
Herren han har besøgt sit Folk
Herren, han sagde til Herre min
Herren Moder Eva loved
Herrens Dag, paa Aandens Sprog
Herrens Huus var lagt i Støvet
Herren Sig hæver!
Herren, som raader i Himmerig
Herrens Røst er over Vandet
Herren strækker ud sin Arm
Herrens Veninder!
Herren taler: Øer, hører!
Herre! vi elske dit Straale-Palads
Hil dig, Frelser og Forsoner!
Hil dig, vor Fane!
Himlene, Herre, fortælle din Ære
Himlene, Talsmand! fortælle din Ære
Himmel-Farten saae i Løn
Himmelske Brudgom! ak, jeg var i Senge
Himmerigs Port engang fløi op
Hjelp Gud, at jeg nu kunde
Hos Fyrsterne sad tæt i Ring
Hos Gud, før Verdens Grund blev lagt
Hos Herren paa det Høie
Hvad er det, vi skue
Hvad forklarer Rigets Gaade
Hvad har Kirken her tilbage
Hvad maa mit Hjerte sige
Hvad nytter den Raaben
Hvad skal den unyttige Tjener med Pundet!
Hvad Solskin er for den sorte Muld
Hvem monne det være, der ganger saa hvast
Hvem seer jeg hist som Lammet gaae
Hvi er dine Klæder saa røde!
Hvilende paa mig er Guds Aand
Hvo kan troe, som har ei hørt!
Hvor Abraham i Hyrdehjem
Hvor deilig skal Guds Kirke staae
Hvor er dog din Naade!
Hvor er dog Paaske sød og blid
Hvor er nu de gamle Stier
Hyggelig, rolig
Hyrder, som paa Marken her
Høiere end Huus og Hall
Høitids-Dagen, Høiheds-Gangen
Høit udi Gudernes hvælvede Sal
Hører, I, som græde
Hører I, Tyrannen byder
Hører Seer-Skjaldens Ord
Hører til, I høie Himle!
Hørt det har jeg, Han opstod
Hør vor Hellig-Aftens Bøn!
I
I al sin Glands nu straaler Solen
I Begyndelsen var Ordet
I Dag med Haand og Mund til Giæst
Idag opstod den Herre Christ
I Dag sukker Helved og klager
I de dybe Hjerters Tid
I de gyldne Himmel-Sale
I denne søde Jule-Tid
I det andet Tempels Dage
I dine Helgenes straalende Kiæde
I Dommertiden i Bethlehem
I Døden Jesus blunded’
I Dødens Baand vor Frelser laae
I eder selv paaminde
I gamle Dage det var engang
I Graven laae den Herre Christ
I Herrens Huus det toner
I Jesu Navn
I Kveld blev der banket paa Helvedes Port
I Nasaret der var saa smukt
Ind i Haven Jesus gik
Israels Hæder
I! Sydens Lande, med den kvalme Hede!
I Verden mon være de Sygdomme to
I Vittenberg, i Sachsen-Land
I Vorherres Jesu Navn
I Vuggens Engel kom til Jord
J
Jeg drømte en Drøm, som blev borte igjen
Jeg er saa underfuld en Magt
Jeg følde, fuldene
Jeg førte ret et Konge-Liv
Jeg gik i Marken og vogtede Faar
Jeg gik mig ud en Sommerdag at høre
Jeg som et Barn mig glæde vil
Jeg var en Munk i Sachsenland
Jeg veed et evigt Himmerig
Jeg veed et lille Himmerig
Jehovah nedfoer fra det Høie
Jeriko var en Stad saa fast
Jesus Christ! Du gav mig Livet
Jesus Christus har afvendt
Jesus Christus, Livets Drot
Jesus Christ! vi offre Dig
Jesus! dine dybe Vunder
Jesus, Dødens Overvinder!
Jesus! hvor er Du dog henne?
Jesus, i din Død er Livet
Jesus lever, Graven brast
Jesus, Moses og Elias
Johannes var Vorherres Ven
Josva gik i Palmelunden
Josva med Arken Guds Folk baned Vei
K
Kain pløied rask i Vaar
Kan gamle Folk gienfødes
Kiender du Bordet
Kimer, I Klokker! ja, kimer før Dag i det Dunkle!
Kirke-Klokke! mellem ædle Malme
Kirken det er et gammelt Huus
Kirken er som Himmerige
Kiærligheds og Sandheds Aand!
Klapper i Haand, alle Folke-Færd!
Klar op, du Sky paa Øien-Bryn
Klar op, mit Hjerte, Sjæl og Sind!
Klynke og klage
Kom, følg i Aanden med
Kom, Gud-Faders Aand fuldgod!
Kom, Hellig-Aand, med Skaber-Magt!
Kom, lader os bygge
Kom, lad os prise de herlige Mænd
Kom, lad os synge Vorherre en Sang!
Kom, lad os tømme et Bæger paany
Kom med til Jordans Flod!
Kommer hid, I Piger smaa
Kommer hid kun med de Smaa
Kommer Sjæle, dyrekiøbte
Kom, o Hellig-Aand, kom brat!
Kom, skab os om, Gud-Helligaand!
Kong Balak han sendte sine ridende Bud
Kong Christus den Første regierer endnu
Kong Pharao var en ugudelig Krop
Kong Pharao vaagned en Morgenstund
Korsets hvide Seiers-Fane
Kraften fra det høje
Kron-Prinds i Himlen og Konge paa Jorden!
Kun faa var Paradisets Dage
Kvinden paa sin Krykke
Kvinden saae, din Frugt var skiøn
Kæmpe-Skridt, som ingen Anden
L
Lad det klinge sødt i Sky
Lad vaie høit vort Konge-Flag!
Langt høiere Bjerge saa vide paa Jord
Lazarus laae paa Sotteseng
Libanons de høie Cedre
Lilje guul, hvad vil du her?
Lille Guds Barn! hvad skader dig?
Lovet være du, Jesus Christ
Lov og Tak og evig Ære
Lovsynger Herren, min Mund og mit Indre!
Luk op dit Borge-Led
Luk Øine op, al Christenhed!
Lyse Morgen er oprunden
Lyset og Livet er Tvillinger bolde
Lysvaagen i Drømme
Løft dig, Sjæl, paa Lysets Vinger
M
Marie, hun sad paa Hø og Straa
Marie hun var en Jomfru skiær
Med høi og festlig Jubel-Klang
Med Korset og Krumstaven
Med os det har slet ingen Nød
Med sin Alabaster-Krukke
Mellem Brødre kaldt den Lille
Menneske-Bolig!
Menneske først og Christen saa
Menneskens Søn og Troens Aand
Mens i Krybben spæd du laae
Midianiten som en Tyrk
Mig rinder i Hu et lystigt Ord
Mindes vi en fuldtro Ven
Min Harpe jeg til Sang om Bjerget stemmer
Min Mund og mit Hjerte
Min Sjæl og Aand! opsving du dig
Min Soel, min Lyst og Glæde!
Moders Navn er en himmelsk Lyd
Morgenstund
Moses var gammel, af Verdens Uro
N
Naboths Viingaard grændsed tæt
Naglet til et Kors paa Jorden
Nat i Østen er ei saa lang
Navnet over alle Navne
Nazareth og Bethlehem!
Nu bede vi den Hellig-Aand
Nu Bod vi fik for Synd og Død
Nu falmer Skoven trindt om Land
Nu fryde sig hver Christen Mand
Nu glæder eder, Adams Børn, allesammen
Nu hjertelig mig længes
Nu kom der en Due
Nu kom det rette Paaske-Lam
Nu kom her Bud fra Engle-Kor
Nu lader os sjunge en Vise
Nu lød over Vange
Nu nærmer sig vor Pindse-Fest
Nu syng for Herren Psalmer ny
Nøgen, under Torne-Krone
Naar Nat udvælder
O
O deilige Land
O, Du gamle, kække Skjald!
O, Du Guds Lam!
O, Frænder og Brødre
O Gud, min Gud og Fader!
O, havde jeg Vinger, og var jeg en Fugl
O Held os, at vi kiende Dig
O Hellig-Aand! som Pindse-Dag
O Helt, som undertvang al Død
O himmelske Udsigt fra Kirke-Bjerg!
O hjertenskiære Jesus Christ
O hør det Thomas og troe det dog
O Jesu Christ, som Manddom reen
O Jesus Christ!
O Jesus, Præst i Evighed
O Jesus! vor Forsoner!
O, kiæreste Siæl, op at vaage!
O, kjender du Daaben
O lad din Aand nu med os være
Om en Hedning vil vi sjunge
Om Helte mange
Op ad Bjerg og ned i Dal
Op, alle Christne, stemmer i!
Op dog, Sion! seer du ei
Op, Hjerte, op med fyrig Tro
Ophold os Herre, ved dit Ord
Opløft din Røst, du gamle Kvinde
Oprundet er vor Jubel-Fest
Op, Sjæl, bryd Søvnen af
Optaget er i Herlighed
Op, thi Dagen nu frembryder
Op til Jerusalem vi gaae
Ordet sig hviled
Ordet var fra Arilds-Tid
O, saligt dog det Øine-Par
O store Gud! vi love Dig
O Storværk skiønt af Herrens Haand
O søde Gud! din Kiærlighed
Over Krybben Korset svæver
P
Paradis-Gaard og Folke-Vang!
Pharao sidder i Høielofts-Sal
Purpur-Kaaben, tit opfarvet
Paa Hedenskabets Grændser
Paa Jerusalem det Ny
Paaske-Lammet fra Urte-Gaarden
Paaskemorgen Magdalene
Paaske-Soel med Pindse-Luer
Paaske vi holde
Paa Sletten ved Euphrat i Asialand
R
Reis Dig, alle Drotters Drot
Reis op dit Hoved, al Christenhed!
Ruller, Engle, Stenen bort!
S
Salighedens Morgen-Røde
Samson var Træl i Filisternes Land
Samtlig her vi helligholde
Sanddru og Fredegod!
Sankt Peder, han ligger i Bolt og Jern
Sara var død, i sin Eenlighed
See, hvor nu Jesus træder
Seer du Ham paa Fiskerbaaden!
Seier-Kirkens Høvding bold!
Seierrig opstanden
Sidder rolig i Jerusalem
Siig kun et Ord
Simeon tog Guds lille Søn
Sin Eenbaarne Gud hengivet
Sjunger, alle Fugle, sjunger
Skiændige Judas, som fandt det uhyre
Skyerne graaner, og Løvet falder
Smuler under Herrens Bord
Soel gaar ned i Vester-Hav
Solen er heed
Solen vel i sorte Klæder
Som den gyldne Soel frembryder
Som den gyldne Soel udbryder
Som Foraars-Solen mild og blid
Som Foraars-Solen morgenrød
Som Hjertet slaaer i Glædens Stund
Som Hjorten, med Tørst befangen
Som Høielofts-Sale
Som Hønen klukker mindelig
Som Markens Blomst, henvisner fage
Som Solen oprinder morgenrød
Som Ørnen sidder paa høien Hald
Sov sødt Barnlille
Stat op, bliv klar, Soel er oprunden!
Stat op i Gry, min Gud! stat op!
Stene for mig raabe skal
Stille, stille, Zions Døttre smaa!
Stjernernes Skaber og Himmelens Drot!
Stol-Kongen over Himlens Hær
Stol-Konning i al Evighed
Syndernes Forladelse
Synger, Himmel, Jord og Hav!
Syng, Guds Folk! med Hjertens Glæde!
Syng høit, min Sjæl, om Jesu Død!
Søde Jesus, Davids Rod!
Søde Jesus, Julens Fyrste
Søde Jesus! vi er her
Søndag er Vorherres Dag
Søndag-Morgen fra de Døde
Sønnen af Guds Fader-Hjerte
Søn var Judas af de Øgle-Unger
Sørger ei for dem, der sove
T
Tag det sorte Kors fra Graven!
Takker den Herre, som Sorgen omvendte
Talsmand! som paa Jorderige
Thomas Kingo er Psalmisten
Thronen under Kerubimer
Tider skifte, atter kom
Tie, alt Kiød, for Aasyn hans
Til Helvede vor Drot nedfoer
Til Himmels foer den Ærens Drot
Til Himmels foer, som Gud og Mand
Til klart Guds Aasyn vi skal see
Til vor Forsamlings Paulun
Triumf Triumf! vor Soel er nu oprundet
Trods den beseiglede Steen
Trods Længselens Smerte
Troende Sjæle!
Tusinde Hvirvler paa Tromme vi slaae
Tusind Aar stod Christi Kirke
Tvang til Tro er Snak i Taaget
Tør end Nogen ihukomme
U
Udrundne er de gamle Dage
Under Korset stod med Smerte
Underveis var til St. Peder
Ungdom og Viisdom, de fulgdes ad
V
Vai nu, Dannebrog, paa Voven!
Var I ikke Galilæer
Var Vandet alene
Ved Babylons Floder
Ved Jordans Færgestæder
Ved Kundskabs-Træet, uretviis
Ved Sæden, som den falder
Velkommen igien, Guds Engle smaa
Velkommen, Aand fra Himmelen
Velmødt, I Christne fromme!
Venner! lad os ihukomme
Verden er, som Man den tager
Verdens Igienfødelse
Vidunderligst af Alt paa Jord
Vil du Kirkens Spir forgylde
Vingaards-Røgt og Ager-Dyrkning
Virkeligt det nu er blevet
Vi samles for dit Aasyn her
Vi stole paa den Hellig-Aand
Vi troer paa Gud-Fader
Vi troe, som vi ved Daaben svor
Vor Alderdoms Trøst og Støtte-Stav
Vor Fader god i Himmerig
Vor Frelser frit sin Fiende
Vor Frelser opstod fra de Døde
Vor Frelser! ved dit Naade-Bord
Vor Gud er død hinsides Hav
Vor Gud, som Moder-Fugl i Lund
Vorherre, han var et lille Barn
Vorherre kom til Jordans Flod
Vorherres Røst er Kirkens Aand
Vor Herres Røst
Vor Jesus kan ei noget Herberg finde
Vor Kirke-Dør vel lukkes op
Vort Løsen er vor Tro og Daab
Vær trøstig, Zion, Jesu Brud!
Vaagner op, I Folk, som sove!
Vaagn op, du Helgen-Kiæde!
Vaar i Guds Rige, velkommen paany
Y
Ypperlig Høitid, med aandelig Glæde
Æ
Ægypten var plaget saa saare
Ære og Priis og Dyd!
Ø
Ømme Taarer, Hjerte-Toner
