Kalliope
→
Poètes
→
Folkeviser
→
Premiers vers
Folkeviser
Œuvres
Titres des poèmes
Premiers vers
Références
Søg
Tous les poèmes de Folkeviser sur Kalliope, classés par ordre alphabétique du premier vers. La liste peut servir à trouver un poème lorsque le titre est inconnu.
A
Af Norden jeg da hørde
Agnete hun stander paa Højelands Bro
Alf han bor i Odderskjær
Algreven blæser i sin luur
Alle smaa Fugle i Skoven er
Aarle om Morgen, langt før Dag
Aarle om Morgen, Lærken hun sang
B
Blakmand Konge vogner om nat
Broder spurde søster ad
Burmand holder i Felden ud
D
Dankonning han lader en Havfru gribe
Dan Konning og Hr. Asbiørn Snare
De Fruer sidder paa Lindholms Hus
De legte guldtavel ved breden bord
Den Kongens Søn ganger i Gaarde
Den rige Mand drager Guldkorset paa Bryst
Der bode en Bonde for sønden Aa
Der bode en Konning i Babylon
Der boer en Jarl i Engelland
Der bor en Frue i Danemark
Der ganger Dans paa Kirkegaard
Der gaar dands paa tofte
Der gaar Dans i Kong Valdemars Gaard
Der ligger en Ø i Vestersø
Der ligger et Bjærg i Østerled
Der ligger et kloster for oven den skov
Der lyser en Stjærne i Østerland
Der sidde tre Møer i Bure
Der stod en Kvinde og øste Vand
Der stod saa høvsk en Jomfru
Der stunder ind til Danemark
Der var en Greve i Saxenland
De Røvere vilde stiele gaa
Det er i nat vaagenat. Der vaager hvo som vil. Der komme saa mange til dandsen brat. Der vaager hun stolt Signelild under saa grønnen Øe
Det haver været af Arildstid
Det springer nu saa vide
Det var Elen Oves daatter
Det var Frue Kremild
Det var Henrik Valmarsøn
Det var Herre Konning Didrik
Det var Herre Peder
[Et godt Skifte og venligt Bytte]
Det var Herre Peder
[List overvindes med List]
Det var højen Bermer Rise
Det var Jomfru Gundelille
Det var liden Kirsten
Det var Magnus Aalegrevens Søn
Det var Morten Venstermand
Det var om en løverdag
Det var rige Hr. Morten
Det var rigen Raadengaard
Det var silde om en aften
Det var stolten Svane-lille
Det var Tor af Havsgaard
Det var ungen Herre Karl. Fik sot
Det var ungen Her Svend Dyring
Det var ungen Svegder
Det var ungen Sverker
Det var ungen Ulv van Jærn
Dronning Dagmar ligger i Ribe syg
E
Eengang reed jeg paa Dovrefield
Engang skulde jeg min kierest ven lære
En Jomfru ren oprunden er
En Jomfru sender sin allerkieriste bud
Erik Stygesen tiener i Kongens gaard
F
Fru Gunild sidder i Spyre
Fru Ingelil haver de Døtter tre
G
Greve Gert han drog i Danmark ind
Greven samler sine Mænd
H
Hellelild sidder i bure
Hellelild vogner om midie nat
Her Ebbe lod bygge saa høy en bure
Her Esbern tiener i Kongens gaard
Her gaar dands i borgegaard
Her Helmer Blaa rider sig i rosens lund
Her Jonas og Her Nielus Maard
Her Karl sidder over tavelbord
Her Lave hand kom fra tinge hiem
Her Lave hand reed sig under øe
Her Lovmand reed sig under øe
Her Nielus undte stolt Mettelild vel
Her Oluf hand rider saa vide
Her Orm hand tiener i Kongens gaard
Her Ove har ej daatter uden een
HErre Gud løse vel min angest
Herre Karl sidder over sit brede Bord
Hiertelig mon jeg mig gremme
Hildebrand han sin Søster bortgav
Hr. Bjørn han rider sig under Ø
Hr. Bonde han bor sig ude ved Aa
Hr. Iver han svøber sig Hoved i Skind
Hr. Peder kom til Borgeled
Hr. Peder og Hr. Esbern Snare
Hr. Peder og Hr. Oluf de sidder over Bord
Hr. Villemand og hans Mø saa pur
Hvad vil os de tegn betyde
Hvat er i Heimi bettra
Hvor har du været saa længe?
Hvor skulde Græsset paa Jorden kunne gro!
Hør du goden unger svend
I
I Bure sidder hun Hille
Ingefred og Gudrune
I Slagelse var en Sogne-Præst
I vinder op Sejl af Silke!
J
Jeg haver en Vise baade hørt og spurgt
Jeg hørte en Herre Guldtavel lege
Jeg stod mig ved en bek at toe
Jeg saa’ Sejl i Sunde fare
Jeg var mig en fattig Ungersvend
Jeg var mig saa liden en Mø
Jeg var mig saa lidet et Barn
Jeg véd, hvor en Skov han stander
Jeg vil eder en Vise kvæde
Jeg vil eder en vise kvæde
Jeg vil ej om lysen dag I mark eller skov udride; Thi jeg bær for en stolt jomfru
Jeg voved har mit kiere Liv
K
Karl Høfding hand sider paa Ramsøe
Kier moder I strax kiender mig raad. Mig tykkes det er tungt. Hvorledis jeg Marstigs datter kand faa. Mig tykkes det er tungt at udride
Kirstenlild tiener i Kongens gaard
Kjeld Rune han lader bygge et Skib
Kongen hand sidder i Ribe
Kongen og Dronning Sophi de sad over bord
Kongen raader for Borgen
Kongens Datter tager over sig Kaabe blaa
Kongens dotter af Engelland
Kong Frederik hand sider paa Koldinghuus
Kong Gørel haver en Dotter
Kong Hafbur og Herre Kong Sivard
Kong Waldemar og Dronning Sophie I sale
Konning Albret sidder paa Axelvold
Konning Didrik sidder paa Berne
Konning Frederik sidder paa Koldinghus
Konning Hans sidder i sin egen Stue
Konning Kristjern sidder i Ribe
L
Liden Kirsten hun stoed paa høje lofts svale
Liden Kirsten og hendes moder
Liden Kirsten sider ved Dronningens bord
Liden Kirstin hun var saa væn en Maar
Liden Malfred ganger i lunden
Liden var stolt Inge
M
Magnus var Kong i Sverrig
Malfred og hendes Moder
Mange dræbte Hakes Sverde
Marstig han haver de Døtter to
Marstig han vaagner om Midjenat
Min fader reed sig op paa land
Moder lærte hun Sønnen sin
N
Nu Dagen vil oprinde
Nyding kom fra tingen hiem
O
O HErre Gud hvor gaar det til
Oluf Pant hand sidder paa Korsøer huus
Oluf rider om Otte
Om Julenat lod Vor-Herre sig føde
O moder min Svanhvide
O rige Gud i højeste sal
P
Prinsessen sad i Højeloft med Haanden under Kind
Paa Dofrefield i Norge
Paa Lindholms bierg der stander en lind
R
Ravnen han flyver om Aftnen
Ribold han var en Ridder prud
Ribolt er en Greve-søn
Ridderen og den stolte Jomfru
Ridder Stig og Find Lille de vare Brøder
S
Samsing tiente i Kongens gaard
Sankt Jeppe han sætter sig paa en Sten
Sankt Olav Konning og hans Broder
Signelild sidder i bure
Sivard han haver en Fole
Sivard han slog sin Stiffader ihjel
Skammel han bor sig nør i Ty
Skjøn Jomfru hun ganger i Rosengaard
Slig en fornemme Ridder
Solen skinner klar som dag
Stolten Ellensborg stander i højeloft
Stolt Ingeborg lader sig hoveklæder skære
Stolt Ingelille sidder i Bure
Stolt Signildlilles Brødre de toge paa Hand
Stærk Didrik bor i Berneland
Svend Dyring hand rider sig op under øe
Svend Felding sidder paa Helsingborg
Svend Vonved sidder i Bure
Saa store hellige gaver
T
To Ledingsmænd lagdes under ee
Torekal kom af Skogie heim
Torkild hand er den gæveste svend
Tovelille hun var den væneste Mø
U
Udi Danmark er kommet Konger tre
V
Valdemar sejler sig under Ø
Vi hugge med kaarde
Vill’ i høre og lyde
Vor Konning og vor unge Dronning