Jeg var en Fugl — var Emma’s lille Fange!
De spæde Fingre gav mig Mad og Drikke,
Jeg hende læse saae, og sye og strikke,
Og stundom lytted’ hun til mine Sange.
Da blev jeg vaer, at hendes Sideblikke
Sødt spejdede, de tyktes mig saa bange;
Thi han som før, saa tidt og mange Gange
Gik Vinduet forbi, han kom jo ikke!
Da mærkede jeg først, jeg var i Fængsel!
Hun savned mig, som dog var nær hos hende
Og kunde mig i Fuglen ikke kjende!
Min Vinge sank saa sygeligt af Længsel,
Jeg døde, ak! og ved den Huldes Klage
Jeg vaagnede — og er nu her tilbage!
J. Thiele.