Til min Hustru
Den 6 Decbr. 1813.
Den 6 Decbr. 1813.
Atter seer jeg froe den Morgenrøde,
Som bebuder min Birgittes Dag:
Gjerne den med kjække Harpeslag,
Den med Sang jeg gjerne vilde møde.
Men bag Laas i Støv min Harpe tier,
Og min Røst er længe vant fra Sang;
Derfor, trods mit Hjerte, ingen Klang!
Trods mit Hjerte, ingen Melodier!
Dog, Du Bedste, hvor er’ Harpetoner,
Hvor er Qvad, som tømmer Hjertet ud?
Ved et barnligt Suk vi tækkes Gud,
Ham, som over Himles Himle throner.
Ogsaa Dig jeg ved et Suk behage,
Ved mit Hjertes dybe Suk for Dig:
„Fader, gjør min Hustru lykkelig!“
Hustru, hermed Du til Takke tage!“
Medens end jeg vanker om herneden,
Tit jeg offrer dette Suk til Gud;
Og med med det jeg aander Livet ud,
Og med det jeg møder Evigheden.
Haste.