Til Glæde Vaarens Stemme byder,
Naturen lyder hendes Bud;
Fra hende Rosens Knop frembryder
At smykke Himlens favre Brud.
Sig fiedret Sanger parrer glad
Bag Skovens lysegrønne Blad.
Med skaberige Smiil hun vækker
Kornspiren frem af Jordens Skiød,
Dens spæde Blade Agren dækker,
Og lover Frugtbarhed og Brød,
Fra kiøle Skyer suser ned
En frugtbar Regn i hendes Fied.
Du tryller, Vaar! med Haabets Glæde,
Dets Melodie er i din Røst,
Vær du et Billed for vor Kiæde,
Væk Himmelaning i vort Bryst!
Fra Gravens Vinter vi opstaaer
Til Haab i Evighedens Vaar.
Th. Thaarup.