Grav! som ethvert mit Fodfied gaaer imøde
Paa tornet Bane giennem Livets Ørk!
Er bag dit Mulm et Glimt af Morgenrøde?
Hvad heller vorder du mig evig mørk?
Mon da det Lys min Skabers Viisdom tændte,
Og lod mig see fra Klippens høie Top,
Mon det alene for min Vandring brændte
At vise: did jeg aldrig kommer op?
O Gud! du sætter Maal for mine Dage!
Er dette Maal den øde mørke Grav!
Vil ved dens Bred Algodhed grum betage
Det Haab, om Liv han til mit Hierte gav?
Th. Thaarup.