Velgjørenhed
Prolog
Prolog
fremsagt den 16 Martii 1791 af Mad. Rosing
fremsagt den 16 Martii 1791 af Mad. Rosing
Jeg adler ei Triumphers grumme Hæder,
Jeg flyer den Helt, som bød undværlig Krig,
Hans Seierstegn er ødelagte Steder,
Og Marker dækkede af Slagnes Liig.
Jeg skyer det Sted, hvor lejet Lovsang lyder,
Hvor Stolthed mætter sig med Overdaad,
Og haard og graadig Jordens Gode nyder,
Urørt ved Armods Bøn, og bange Graad.
Mit Øie sig fra gyldne Skatte vender,
Som Uret samler, Mistro vogter paa,
Jeg styrer ei den ødsle Daares Hænder,
Min Løn kan ei hans kolde Hjerte naae.
Men den, som ved hver Daad, hver Id sig tænker
Ei egen Fordeel, men det Heles Vel,
Den signer jeg paa Throner og i Lænker,
I Liv, i Døden med en rolig Sjæl,
Du Lykkens Søn! du mægtige, du rige,
Tro Smiger ei, at du er lykkelig,
Tør du i Mulm og Løn dig selv ei sige:
For Brødre var min Daad, ei blot for mig.
Og du, hvis Haand ei Magt, ei Guld blev givet,
O Ven! o gjør det Gode, som du kan!
Beed du, om ei din Skjærv opholder Livet
Til Himlens Hensigt hos en ædel Mand?
Den Godes Slot og Hytte er mit Tempel,
Om end hans Daad for Verden ukjændt var;
Gud seer i Hjertet, Verden ved Exempel,
Men Hjertets Villie er ham dyrebar,
Du som ved Mod og Visdom veed at gavne,
Som følger strængt, hvad Dyd og Sandhed bød,
Som kildres ei af tomme Hædersnavne,
Og skjælver ei for Lænker eller Død;
Du, som til Landets Tarv den Skat anvender,
Som var en Gave fra dets Moderskjød,
Og du, hvis fromme arbeidvante Hænder
Meddeler Armod af dit tjente Brød.
Og du, der qvæger Sygdom paa sit Leie,
Hvis Taarer blande sig med Kummers Graad,
Som redder Ynglingen fra Lastens Veje,
Og leder Uerfarne ved dit Raad;
Og du som lidet kjændt med Livets Glæder
I tunge Kaar gjør alt det godt, du kan,
Der deler med den Nøgne dine Klæder
Og med den Hungrige dit Brød og Vand!
O kommer Alle, kommer, Mand og Qvinde,
O kommer til min moderlige Favn!
Min Løn er Himlens Løn, den skal I vinde,
Ublandet Glæde ved forfremmet Gavn.
Og i den store Dødens Stund, som kommer,
Jert sidste Blik skal straale af min Fred,
Og naar I stædes for Naturens Dommer,
Skal jeg, som Eders Vidne følge med.