Prolog
fremsagt af Hr. Instructeur Ridder Schwarz,
fremsagt af Hr. Instructeur Ridder Schwarz,
den 29 Januar 1813
den 29 Januar 1813
Naar Medbør Havets sølvblaae Bølge triller,
Og med den slangebugtet Vimpel spiller,
Da er det let at styre villig Stavn
Med Bifalds Jubel mod den ønskte Havn.
Men da, naar Nattens Mulm paa Havet falder,
Orkanen høines vildt, naar Tordnen skralder,
Naar Haabet svækkes, Faren vorder stor, —
Som Mand at stande ved Compas og Ror,
Urørt af Stormens Rasen, Lynets Flammer,
Af Havets Brøl, af modløs Skrig og Jammer
Med roligt Mod at skue Faren nær
Paa Alpebølger, som blandt blinde Skjær;
Sig ej ved troløst Haabglimt lade blænde,
Med Mod og Klogskab Faren at afvende,
Og ubekymret selv ved Bifalds Savn
At styre Skibet mod den ønskte Havn;
Saa handler Mand, saa bør det Manden være,
Hvem Himlen gav et Diadem at bære,
I Havblik, som naar Stormen rejser sig,
Forsigtig, rolig, kjæk, sig altid liig.
Bellona fordrer Blod – hør Krigens Torden,
See Dødens Lyn paa Havet som paa Jorden!
Forgjæves raabe Folk og Fyrste: Fred!
Orkanen drager dem i Hvirvlen med.
Fra Landet Velstand sukkende bortviger,
Den gustne Hunger fra Ruiner skriger,
Og ublu Vindelyst, og lumske Sviig,
Med Landets sidste Marv beriger sig.
Held da det Land, som Gud slig Fyrste sender,
Det Scepter værd, han har betroet hans Hænder,
Som bruger Magten i sin høje Stand,
Ei for sig selv, men for sit Folk og Land,
Som Mod og Kraft i Farens Stund opliver,
Og ved sin Daad sit Folk Exempel giver,
Som aldrig, Livets Fader! priser dig
For Blodstrøm, Ørk af Aske, Fjeld af Liig;
Men da, naar Blod kun Krigens Krav forsoner,
Med Mod anfører sine Legioner,
Og deler med dem Nød og tunge Fjed,
Ei for at vinde Land og Guld, men Fred,
Ham skal et trofast Folk som Fader ære,
Og hvert hans Kongebud det helligt være,
Det trykker intet Offer, intet Savn,
Det seer, hvert Bud, han bød, er Landets Gavn.
Byd os, o Konge! vi dig glade lyde,
En sønlig Tillid vi dig, Fader! yde,
See dine Børn forsamles rundt om dig,
For paa din Fødselsdag at fryde sig.
Urørt af Daddel, uforført af Smiger,
Du Kongevældens stejle Fjeld bestiger,
Hver Fare møder du med Mod og Taal,
Vor Fred, vort Held, det er dit store Maal.
O du, som alle Tungemaal tilbeder,
Fra isklædt Fjeld til de solsveedne Heder,
Som alle dine Børn har lige kjær,
Useet af alle, alle lige nær!
Sign du vor Konge, sign hans Tvillingrige,
I Daad, i Mod, i Kraft, i Dyd, det stige!
At det i Krigens, som i Fredens Færd
Maa vorde dig, og sjette Fredrik værd!