Til Julie
1778
1778
Julie selv denne stille Glæde,
Som dit Kys, og dine Favnetag
Skabe i min Sjæl, skal Skjæbnens Vrede
En Gang røve mig; den grumme Dag
En Gang skal med Morgenrøde smile
Da du, Bedste! i en Andens Arm
Skal forglemme mig! at kan du smile
Rolig fra en andens Elskers Barm.
Gid du kunde, min udvalgte Pige!
Thi du bør at vorde lykkelig,
Aldrig vil den Soel i Østen stige,
Som i Vesten giver dig til mig.
Mangen Fare bange Hjerte saarer;
Mange Skyer dække Haabets Smiil,
Som Auroras Glimt i Duggens Taarer,
Svinder det, men Taaren bliver til;
Vilde Himlen kun mit Ønske høre:
Gid jeg døe, og gid den give dig
Saadan Mand, som dine Taarer røre,
Naar du græder ved at mindes mig!