Højt, højt, Guds viede Hus
i dunkle Buer sig vældigt hvælver;
Luften skælver
af Orgelbrus.
Duftende Skyer i Rummet driver;
igennem de brogede Vinduesskiver
stråler Dagens dæmpede Glans
i Purpurstrimer,
og Præsten hæver den gyldne Monstrans
ved Alterets Fod
med Kristi Legem og Blod:
Dens Klokker af Guld, de kimer.