Skal det kaldes bedre, måske?
Ja, Mørket er mindre. Det lyser
hver Morgen af bredere Dag.
Men kun over Islag og Sne.
Vi fryser, vi fryser, vi fryser,
forbander hint Solhvervs-Bedrag.
Vi kan ikke leve af Lyset alene. Hvad hjælper det? Jorden er død.
Og Hjærterne klager med Græs og Grene: „Lys, varm os, forbarm dig, bliv Glød!“ —
Vær rolig. Vent rolig. Gud bød,
og bød i Barmhjærtighed, ikke i Harme: „Langsomt skal Livsvæld fornys.“ —
Bagefter blev Varme;
dog først blev Lys.
