Nu må Natten segne,
blegne Månens blanke Horn.
Vinden vifter allevegne
i det unge Korn.
Langs min Sti
driver Damp forbi,
op i Luften, bort deri.
Bag de grønne Brinker
blinker Åen, dyb og klar;
sagte slår de første Finker,
andre giver Svar.
Dag er nær;
i de dunkle Trær
fløjter højt en frejdig Stær.
Marker, fjerne Diger
stiger nu i klare Strøg;
Skygger fæstnes eller viger,
Himlen bliver høj.
Junigry:
Mod det hvide Ny
rødmer Dagens Rosensky!
1899