Det er Morgengry; Vinterens
første Sne
falder ned, saa vidunderlig
hvid at se.
Hvor den svøber sig varligt
om hvert et Straa,
som den vaagnende Vinterdag
lyser paa!
Her paa Heden, langt borte
fra Hus og By,
er der Æventyrstilhed
i aarle Gry. — —
Mine Tanker nedfalder
som Sne paa dig,
falder tyst, falder blødt
over al din Vej.