Som Barnets Hierte glæder sig,
Og kiender ingen Sorger,
Jeg takker Gud, og glæder mig,
At jeg er Jordens Borger.
Og at jeg Skov, og Bierg, og Dal,
Og Soel, og Himlens Bue,
Og klare Stierner uden Tal,
Og Maanens Lys kan skue.
Og at jeg da til Mode er,
Som naar vi Börn kom sammen,
Og saae, hvad Hellig-Christ gav hver
Til Julegave. Amen!
Jeg priser Gud, fordi han ei
Gav mig et Kongerige;
Jeg smigret blev; maaskee og jeg
Fordærvet blev tillige.
Og intet kan saa hiertelig
Min Siel til Fryd oplive,
Som at jeg ei er stor og riig,
Og kan det neppe blive.
Thi Stolthed tit forblinde kan
Den store rige Herre;
Hvor mangen blev en mægtig Mand,
Blev ogsaa ond, desværre!
Og smukke Ting til Overflod
Kan man Vel faae for Penge;
Men Helbred, Sövn og lystigt Mod
Det kiöbes ei for Penge.
Og disse tre Ting ere jo
Vor Lön, vor Fryd i Livet;
Jeg derfor nyde vil i Roe
Det lidt; som mig er givet.
Opfyld, o Gud! min Trang i Dag!
Giv Klæder, Mad og Drikke!
Du föder Spurven paa mit Tag!
Du glemmer mig vist ikke!