Jesu Opstandelse
En Cantate
En Cantate
Förste Afdeling.
Græder, Adams Sönner! græder!
Himlens Lyst og Jordens Hæder
Fik kun Qval og Dod til Lön;
Og dog slog hans ædle Hierte
Kun for Dyden, som han lærte
Reen og mild og stor og skiön.
Zions blinde Hyrders Vrede
Dræbte Kara, som vilde lede
Folket til sin Jehovah;
Folk, hvis Frelse var hans Bröde,
Urört saae du ham at blöde:
Saae ham döe paa Golgatha.
Græder, Adams Sönner! græder!
Himlens Lyst og Jordens Hæder
Fik kun Qval og Död til Lön.
Pilatus! du som aldrig hörte
Jehovahs Lövter om den kommende Messias;
Ei hörte Jesu höie blide Lære,
Ei saae ham gaae omkring og giöre vel;
Du seer nu förste Gang hans skyldfri Mine,
Du finder i hans Ord frimodig Sandhed,
Og strax du föler: han er uden Skyld,
Og ædle Romer, du som saae ham döe,
Omringet af Naturens Rædsler,
Med salig Tillid til sin store Fader,
Dit Hierte sagde dig: Han er retfærdig,
Han er Guds Sön.
O! I beskiemmede den vantroe Slægt,
Som dybt indhyllet var i Fordoms Taage,
Som daarlig elskte Mörket meer end Lyset.
O Vee! o tifold Vee dens Hierte,
Som hævdet Fordom tilig lærte
At dæmpe Sandheds stærke Röst
Han hader den, som Vei ham viser
Fra skumle Örk til Paradiser,
Han stöder Dolken i hans Bryst.
Græder, Adams Sönner! græder!
Himlens Lyst og Jordens Hæder,
Himlens Herre og Guds Sön
Fik kun Qval og Död til Lön.
Dog priser Verdners store Fader,
Hvis Godhed skabte Myriader
Til sand, til evig Held.
Dit Raad, o Gud! os helligt være
Og Evigheder os skal lære,
Du giorde alting vel.
Anden Afdeling.
Jesu Venner! eders Taarer
Hædre eders tabte Ven,
Og den Qval, som Hiertet saarer,
Graad og Tid kun lindrer den.
Til Graven ile ben de ædle Qvinder,
Som kiendte, elskte Jesu fromme Hierte,
Hvis blide Siele rörtes af hans Viisdom;
Ved Kunst de standse vil Naturens Vælde,
Og rædde Vennens kiere Stöv
Fra Dödeligheds evig faste Lov.
Med Skræk de see hans Gravsteen væltet bort,
De raabe: Ak! vor Ven han er os rövet!
Forkynde det for Peder og Johannes,
Som fölge med, og see det tomme Gravsted,
Og vandre stumme bort, med bitter Sorg.
Og nu er Magdalenes sidste Tilflugt,
At væde Jesu Grav med Venskabs Taarer.
Ven! din Siel du evig binder
Til den Ven, hvis Dyd dig minder
Om at flye fra Lasters Vei;
Giennem Modgangs Storm og Bölger,
Ham dit Hierte stadig fölger,
Död og Grav dig standser ei.
Held os! Held os! Jesu Lære
Förer os paa Dydens Vei;
Evig han vor Ven skal være,
O! hans Venskab svigter ei.
Tredie Afdeling.
Ædle! snart vil Dydens Fader
Tröste, fryde eders Aand;
Jesu Grav hans Vink oplader,
Löser ham af Dödens Baand.
O Fryd! jeg hörer Englers höie Stemme,
Han er ei mere her;
Han er opstanden.
Hist den Opstandne hilser Magdalene,
Og henrykt kiender hun hans vennehulde Röst;
Han viser sig for sine troe Veninder,
I frydfuld taus Beundring
De knæle ned for deres elskte Lærer,
Til Emmaus han vandrer med de tvende,
Som ængstlig gruble over Folkets Skiebne,
Hans Ord adspreder Frygtens tykke Mulm;
De see Guds Værk, og ham, som har fuldbragt det;
Og ile froe til Brödrenes Forsamling,
Her, midt iblandt dem staaer den hulde Frelser,
Han lærer og velsigner Vennekredsen.
Nu tvivler du ei meer, o svage Thomas!
Glad raaber du: Min Herre og min Gud.
Elskte Kreds! vi saae dig græde
For et haablöst Israel;
Nu din Sorg blev navnlös Glæde
Over seene Slægters Held.
O din Fryd er Christnes Glæde;
Jesu Liv er Verdens Held.
Den Opstandnes höie Lære,
(Vorde eders Tröst og Ære,)
(Er vor Lyst, vor Tröst, vor Ære,)
(Stor og vis er Dydens Lön,
Og i glade Evigheder
Adams frelste Slægt tilbeder,
Gud! din seierrige Sön.