Accompagnement.
För Verdens Alt blev skabt,
I de stille Evigheder,
Var en uendelig Forstand,
Var en uendelig Villie,
Et helligt Væsen, som var Livet selv,
Og bliver hvad det var og er;
Han, Godheds Væld og Kierligheds Fylde,
Med Fred og Salighed omgivet,
Var först og sidst, og underfuld og stor,
Og alting, alting, alting skiules i hans Skiold;
Ham, alle Væsners Væsen, Sandhed, Gud!
Ham kalde vi: Jehova Zebaoth;
Han taaler ei det Onde, og ei Död.
Halleluja! Han böd: det vorde!
Da bleve Himlen og Jorden.
Chore.
Halleluja! Halleluja!
Den höie Himmels Hære,
De skiönne Stierner vidt og bredt
Forkynde Herrens Ære,
Hans store Herlighed;
Han leder dem i blöde Snor,
Og kalder dem alle med Navne,
Og föder dem som Lam paa græsklædt Eng,
Den store Hyrde! Amen.
Chore.
Halleluja! Halleluja!
See til Solen! — hvilket Underværk!
Som en Helt, giör den raske Skridt paa Banen;
Og den fryder sig, thi uden Ende
Kan den skabe Lys og Held;
Signer alle Væsner med sit Lys;
Signer dem, og trættes ei;
Dens Væld er uudtömmeligt;
Dens Olie tæres ei, men brænder til hans Priis,
Som klare Lampe ved hans Helligdom,
Og driver skumle Mörke bort med al sin Vee og Rædsel;
I den vi skue Herren saare grant;
Den store Himmel er hans Klædebon,
Og den er Stiernen paa hans Faderhierte.
Chore.
Halleluja! Halleluja!
Og Maanen i den stille Nat
Er og et venligt Tegn paa Herrens Magt,
Om vi maaskee ei Stiernernes Stemme
Fornam i deres store Frastand,
Da vilde den vort Tab oprette,
Og i sin blide, stille Pragt
Begav den sig saa nær til os;
Dens Venneröst, i tavse Nat
Tilhvisker os hans Ære.
Chore.
Halleluja! Halleluja!
Og midt i alle disse Herligheder,
Som ei indskrænkedes af Grændse, Maal og Tal;
Hvor, Dag og Nat, fra alle Sider,
Hans Fader-Godhed strömmer ned,
Der har han ophængt vores Jord,
For Mennesket en Bolig at berede.
Vexel-Sang.
Den hænger skiön og underfuld,
Omsnoet med Blomsterkiæde,
Som smykket Brud saa blid og huld,
Og den er fyldt, og knuget fuld
Af Spise og af Glæde.
Paa Himmelthronen sidder han,
Den store, milde Fader;
Han har sin Fod paa Hav og Land,
Seer efter, hvad os mangle kan,
Og strax sin Haand oplader.
Choral.
Skulde jeg min Gud ei prise,
Med en skiönsom, barnlig Siel,
Alle Ting mig klarlig vise,
At han vil mit sande Vel.
Af hans Godheds Kilde flyde
Miskundheder til enhver,
Som alvorlig stræber her
Ham at elske, troe og lyde.
Alt forgaaer; Guds Kierlighed
Varer evig, evig ved.
Grave.
Han er saare venlig.
Chor.
Priser Herren, alle Folk! synger, takker, lover!
(Enkelte Stemmer i Choret.) — (Alle Stemmer.)
Himmel og Jord — Lover Herren!
Du, Soel, og Maane — Lover Herren!
I Stierner paa Himlen — Lover Herren!
I Dale og blomstrende Höie — Lover Herren!
Du Horneel og du Romsdalshorn — Lover Herren!
Jord! og de, som boe derpaa — Lover Herren!
Hav! og hvad deri er — Lover Herren!
(Alle Stemmer og Chore.)
Alt, hvad som Aande har — Love Herren!
Halleluja!
Choral. (falder ind.)
O store Gud! vi love dig,
Dig prise vi evindelig.
Amen.